Boligselskabet Ankerhus
Boligselskabet Ankerhus er et boligselskab udelukkende bestående af kollegieboliger.
Alle, der er under uddannelse, kan komme i betragtning til en ungdomsbolig. Ved uddannelse forstås videregående uddannelser, elevpladser, lærlingeuddannelser, praktikophold, sprogskole, gymnasiet eller lignende. For at få en bolig skal du kunne dokumentere, at du er ved at tage en uddannelse, eller at du er optaget på en uddannelse, men du kan godt skrive dig op, inden du har fået besked om, om du er optaget på den uddannelse, du har søgt. Du kan flytte ind tidligst tre måneder før din uddannelse påbegyndes, og du skal flytte senest tre måneder efter, du har afsluttet din uddannelse.
Boligselskabet Ankerhus' boliger ligger lige ved University College Sjælland også kaldet Ankerhus. Der er tæt til busforbindelser til Slagelse og Ringsted og forholdsvis tæt på bydelen Frederiksberg hvor stationen ligger.