Når naboen redder dit liv
Tekst og foto: Julie Grothen
- Det er Brian. Det er en, jeg kender. Det er min nabo.
Sådan siger Jens Johansen, når han skal sætte ord på, hvad der fik ham til redde Brian Andersen. De bor begge i Ewaldsbakken, B’32 i Esbjerg.
Haler ham bare ud
Brian Andersen var faldet i søvn i sofaen tidligt den aften i februar. Branden opstod formentlig fordi en ulmende cigaret antændte først hans uldtæppe, så en flaske håndsprit og derefter resten af stuen. Naboerne opdagede det, og Jens Johansen handlede hurtigt.
- Jeg tager i håndtaget, og det vælter ud med røg. Jeg kan ikke se noget udefra, men jeg kravler halvanden meter ind, og der ligger han. Så haler jeg ham bare ud. Det er ti sekunder, det handler om, fortæller Jens Johansen.
Naboer hjalp hinanden
Udenfor blev Brian Andersen viklet ind i et tæppe, som en anden beboer kom med. Han dampede af varme i den frostkolde vinteraften, og han var helt sort af sod. Men han trak vejret, og naboerne lagde ham i aflåst sideleje, så han havde frie luftveje.
Nogle minutter efter kom redningsfolkene, og kort efter kunne beboerne høre redningshelikopteren lette fra sygehuset med kurs mod Rigshospitalet.
Hverdagens helt
På væggen i Jens Johansens soveværelse hænger et diplom med teksten ”Hverdagens helt”. Det har han fået med en check på 1.500 kroner fra Jyske Vestkysten og Sydbank. Det var Brian Andersen, der kontaktede avisen og fortalte om Jens Johansens bedrift.
- Det er en god gerning. Det er ikke alle, der lige kaster sig ind i flammer og røg og redder et andet menneske, siger Brian Andersen.
Han går stadig og niver sig selv en gang imellem for at sikre sig, at han er ved bevidsthed og ikke død eller i koma.
Naboskab som i gamle dage
Brian Andersen var væk fra Ewaldsbakken i næsten tre måneder, imens hans bolig blev renoveret, og nu kan han flytte ind igen med møbler doneret af Kirkens Korshær og med god hjælp fra sine naboer.
- Det billede man har af naboskab i gamle dage - sådan er det lidt i denne her blok, siger Brian Andersen.
Han har kun en boremaskine og sit eksamensbevis som elektriker tilbage efter branden. Han var ikke forsikret og skal starte helt forfra nu.
- Da vi satte møblerne på plads, gibbede det i mig, fordi jeg kunne sidde i sofaen og se derud, hvor jeg faldt om. Men boligen er jeg glad for, og naboerne er jeg glad for. Mest af alt er jeg glad for at være i live. Det overskygger det negative.