DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • De ældre skal have farver
Tilbage 02.09.2016

De ældre skal have farver

En fond og en skoleklasse fra Hedehusene har hjulpet beboerne på Baldersbo Plejecenter med at få en smuk og farverig have.

Tekst: Kenneth Wöhlisfelt  Foto: Thomas Brolyng Steen

Dannebrog blæste smukt i den lette vind, og den røde løber var også rullet ud.
Tirsdag den 23. august kunne Baldersbo Plejecenter i Hedehusene nemlig invitere inden for i deres nye og farverige gårdhave.
- Vi vil gerne skabe nogle meningsfyldte aktiviteter – og det er ikke kun at hækle og strikke. Frisk luft og udeliv er også med til at skabe en god tilværelse. Og derfor har vi omdannet en lidt kedelig gård til en dejlig have, fortæller Charlotte Henriette Hielscher, der er koordinator på plejecentret.
Den nye have forbinder tre skærmede enheder, hvor der bor ældre med en demens sygdom.
Tanken om at skabe et nyt uderum opstod for et par år siden.
- Mange ældre sidder mange timer og kigger ud. Var der så noget sjovt og spændende at kigge på, så kunne det også styrke livskvaliteten, siger Charlotte Henriette Hielscher.
Og der er nok at kigge på i den nye have. Borde og stole er malet i farverige nuancer, en beboer har sponsoreret et drivhus og rundt omkring er der smukke blomster – og ved indgangen byder en stor glasfiber ko velkommen. Midt i det hele hænger et par gynger omkring et bålsted. Men hører de ikke til på en legeplads? Charlotte Henriette Hielscher smiler og siger:
- Undersøgelser viser, at gynger kan reducere symptomerne hos demente. En gyngetur kan også sende tankerne tilbage til barndommen og en masse gode minder.

På rejse i campingvognen

Projektet har fået støtte fra Nordea Fonden, men også 6.B på Charlotteskolen, der ligger ved siden af plejecentret har en stor andel i den nye have.
- Børnene har hjulpet til i nogle af de timer, som kaldes understøttende undervisning. I projektet har de både lært at være sociale med de ældre og de har lært, at være givende og samtidig kan man sige at fag som idræt, håndarbejde, dansk og matematik har været repræsenteret i dette projekt, forklarer Charlotte.
På den anden side af haven står en ældre campingvogn. Den blev købt tidligere, men fungerer fint sammen med den nye have og ideen om at skabe liv og udendørs oplevelser. 
- I campingvognen kan beboerne sidde og tænke tilbage på ferier, de har haft, eller drømme sig væk til sydlige himmelstrøg. Det er også i campingvognen, vi har sang, fortæller historier eller drikker kaffe, slutter Charlotte Henriette Hielscher.
DAB administrerer Baldersbo Plejecenter for Høje-Taastrup Kommune.

 

Pårørende til beboerne var også inviteret med til indvielsen af den nye have. Før var pladsen mellem boligerne bare en kedelig gård.

 

 En lille gyngetur kan nedsætte symptomerne hos mennesker med demens. 

Her er det Charlotte Henriette Hielscher, der afprøver en af de nye gynger.

Næste nyhed

E-nyt nr. 9 - 2016

Forrige nyhed

700 til Kulturfest i Valby

Spørg os

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt