DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Boligafdelinger kan søge Strategiudvalget om støtte til projekter
Tilbage 15.04.2021

Boligafdelinger kan søge Strategiudvalget om støtte til projekter

Det nye udvalg skal uddele op til en million kroner om året og gøre strategien nærværende for boligselskaber og -afdelinger.

Tekst og foto: Julie Grothen

DAB’s nye politiske strategi har to mål: Grøn vision og Stærke fællesskaber. Og de DAB-administrerede boligafdelinger har fremover mulighed for at søge Strategiudvalget om støtte til initiativer, der understøtter disse to mål.

- Vi har nedsat Strategiudvalget for at sørge for, at DAB’s politiske strategi er helt nærværende og brugbar for beboerdemokratiet på alle niveauer. Strategiudvalgets opgave er at hjælpe med at få Grøn vision og Stærke fællesskaber til at blive en del af det levede liv i boligafdelingerne, og så vil Strategiudvalget stå for at tildele midler til projekter, som støtter op om de to mål, forklarer formand for DAB Henrik Berg.

Kriterier for at søge

For at søge støtte skal et projekt leve op til nogle kriterier: Strategiudvalget støtter initiativer, der fremmer en grøn og miljøvenlig omstilling i boligområdet, og aktiviteter, der styrker og udvikler beboerdemokrati, fællesskaber eller kultur.

- Det er jo meget bredt. Vi har de overordnede kriterier, og så vil vi lægge en linje, som vi vil følge. Men det er absolut tilladt at tænke ud af boksen. Det er ikke meningen, at vi skal støtte 38 studieture eller 45 ladestandere. Og det skal ikke være opgaver, som hører under boligafdelingens almindelige vedligeholdelse. Ansøgerne må godt være lidt kreative, for det er også på den måde, man kan inspirere andre, forklarer Michael Judge, der er formand for Strategiudvalget. 

Læs mere om udvalget og kriterierne for at kunne søge og find ansøgningsskemaet her.

Flere mindre projekter

Strategiudvalget støtter hellere flere mindre projekter end få store.

- Midlerne er begrænsede. En million kroner lyder af mange penge. Men nogle af de her projekter kan blive rigtig dyre, og vi kunne hurtigt bruge halvdelen på en enkelt boligafdeling. Meningen er, at vi gerne vil nå bredt ud og glæde så mange boligafdelinger og beboere som muligt, fortæller Michael Judge.

Følger op på strategien

Strategiudvalget vil løbende følge implementeringen af DAB’s strategi.

- Vi har temadage i udvalget, hvor vi har mulighed for at tage ud og se, hvordan det er gået med de initiativer, vi har støttet. Ikke alt kan måles og vejes, men vi har en intention om at følge op og vende tilbage til de projekter, vi støtter. Det handler også meget om at udbrede best practice: hvis noget virker i afdeling A, kan det også fungere i afdeling B eller C. Derfor er kommunikationen om det også vigtig, forklarer Michael Judge.

Katalysator for elbiler

Strategiudvalget har i marts afholdt sit første møde, hvor blandt andet elbiler i boligafdelingerne var på dagsordenen.

- Vi kan ikke tale bæredygtighed og grøn vision uden at snakke om elbiler. Energi i DAB har produceret anbefalinger til boligafdelingerne og udarbejdet et webinar, og vi vil gerne bakke op om det arbejde, som jo kan hjælpe boligafdelingerne med at træffe beslutningen. Der er mange spørgsmål, og nogle af dem er på et niveau, hvor de landsdækkende politikere skal træffe afgørelser. Men Strategiudvalget kan være katalysator til at sætte processer i gang i boligafdelingerne. Og jeg ved, at AlmenNet også har et projekt i gang, hvor man vil kigge på, hvordan vi som sektor kan komme videre med ladestandere, siger Michael Judge.

 

Det nye udvalg kan yde tilskud til bæredygtige initiativer som for eksempel plantningen af nye kirsebærtræer i Rosenhaven i Kalundborg.

Næste nyhed

Renoveringsprojekter får støtte til at finde bæredygtige løsninger

Forrige nyhed

Vi har potentiale for flere fællesskaber i de almene boligafdelinger

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt