Ventetid: fra 5 år og op

Velkommen til Stenkistebuen

Stenkistebuen ligger i Sorø kommunens bydel Frederiksberg, tæt ved indkøbsmuligheder, ny skole og grønne områder nær Sorø Sø.

Fra Skælskørvej via Klokkegårdsvej og Store Klokkebanke er der adgang til boligafdelingen Stenkistebuen 2-48, uden gennemgående trafik.

Stenkistebuens 24 boliger er placeret i 12 såkaldte punkthuse i to etager.

Fra adgangsvejen med parkering, fører interne stier til de enkelte boliger med skure i boligernes umiddelbare nærhed. Alle 24 boliger opføres som moderne byggeri i en høj energistandard.

 I stueetagen har hver bolig en flisebelagt terrasse, samt mindre have. De boliger, der er beliggende på 1. sal, har hver deres egen franske altan.

Alle opholdsrum og køkkener har gulve med lakeret parket, hvidmalede vægge med glasvæv, samt hvidmalede beton- eller gipslofter.

I badeværelserne er der fliser i brusenicher, samt hvidmalede vægge og klinkegulve. Der er forberedt installation for vaskemaskine og kondenserende tørretumbler.

Alle køkkener er elementkøkkener. Der er installeret induktionskomfur med glaskeramiske plader og emhætte. Der er forberedt installation for opvaskemaskine.

Tilslutning og endelig installation af opvaske-, vaskemaskine og tørretumbler er for egen regning.

Alle boligerne opvarmes med fjernvarme, der er placeret i et teknikskab i entré. Alle rum har termostatstyret varme. Herudover er der et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der er fjernvarme-, el- og vandmåler i hver bolig.

Alle boligerne er forsynet med røgalarm, samt et kabel fra Stofa, forberedt for bredbånd og antennesignal. Tilslutning og oprettelse af abonnement er for egen regning.

3-rums boliger har entré, badeværelse og køkken i åben forbindelse med stuen. Herudover er der to værelser.

4-rums dobbelthuse har i stueplan entré, toilet, et vinkelkøkken og stue. På 1. sal findes repos, badeværelse og tre værelser.

I den nordlige halvdel er seks punkthuse beliggende i to klynger á tre huse med fælles ankomstareal.

Adresserne Stenkistebuen 30, 34, 38 og 42 er 3-rums boliger i 1 plan beliggende i stueetagen; Stenkistebuen 32, 36, 40 og 44 er 3-rums boliger i 1 plan beliggende på førstesal; Stenkistebuen 26, 28, 46 og 48 er 4-rums boliger i to plan. I alt 12 boliger.

I den sydlige halvdel er seks punkthuse beliggende ud til fælles ankomstareal.

Adresserne Stenkistebuen 18 og 22 er 3-rums boliger i et plan beliggende i stueetagen; Stenkistebuen 20 og 24 er 3-rums boliger i et plan beliggende på førstesal; Stenkistebuen 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14 og 16 er 4-rums boliger i to plan. I alt 12 boliger.

Valg af udvendige materialer er afstemt med beliggenhed og til øvrig bebyggelse i kvarteret. Facader og gavle fremstår med pudsede overflader og hvide vindues- og dørpartier. Tagene er med svag hældning og belagt med tagpap.

Boligerne er på mellem 85 og 111 kvadratmeter, heri indgår andel i arealer til trapper, facader og gavle. Fra flisebelagte stier er der niveaufri adgang til alle boliger beliggende i stueetagen. Udvendige trapper giver adgang til boligerne på 1. sal. Ved ankomststierne er også de enkelte boligers uopvarmede skure med stikkontakt placeret.

Om afdelingen

Husdyr tilladt?

1 stk.

Trapper

Ja, i nogle boliger

Bad

Ja

Udlejning

DAB

Antenne

Ja

Vaskeri

Nej

Køkken

Ja

Internet

Ja

Fjernvarme

Ja

Have

Ja, i nogle boliger

Karenstid

24 måneder

Energimærke

Ingen

Alle boligtyper i Stenkistebuen
Se placering på kort
Vis Vej
Beløbene i kolonnen forbrug er vejledende og kan variere, da de er baseret på tidligere beboeres forbrug.
Type Størrelse Husleje Forbrug Indskud Ca. ventetid Plantegning Antal Opskrivning
Etagebolig
Type: bh130a
3 rum
85 kvm
7.690  256  35.411 
fra 3 år og op
12
Etagebolig
Type: bh130b
3 rum
85 kvm
7.690  324  35.411 
fra 3 år og op
Etagebolig
Type: bh130e
3 rum
90 kvm
8.099  566  37.494 
fra 3 år og op
Rækkehus
Type: bl140a
4 rum
111 kvm
9.814  1.003  46.243 
fra 5 år og op
12
Rækkehus
Type: bl140b
4 rum
111 kvm
9.814  498  46.243 
fra 5 år og op
Se flere boliger i denne gruppe Se færre boliger i denne gruppe

Læs mere om selskabet og de øvrige afdelinger

Spørg os

  • Hvor står jeg på ventelisten?

    Du finder din plads på ventelisten ved at logge ind på "Min side" og klikke på fanen "Min boligsøgning" øverst.

    Klik derefter på "Mine opskrivninger" i venstre side af skærmen. 

    Her kan du for hvert boligselskab se, hvilken plads du har på ventelisten til de forskellige boligtyper.

    Klik på "+Vis boliger du er skrevet op til".

    Hvis du ikke kan huske din adgangskode, kan du trykke på knappen "Få din adgangskode." Derefter skal ud indtaste din e-mail adresse eller dit interessentnummer. Hvis dette ikke fungerer, kan du ringe til Servicecentret på telefon 77 32 00 00, hvor du kan få hjælp.

  • Sidst var jeg nr. 50 på ventelisten, hvorfor er jeg nu nr. 52 på ventelisten?

    Din placering på ventelisten kan 'gå op og ned' afhængig af, om de andre personer på ventelisten vælger at være aktive eller stille deres ansøgning i bero. 

    Alle personer på ventelisten er dog placeret efter, hvor længe de har stået på ventelisten.

  • Hvorfor er jeg slettet? Jeg har ikke modtaget et girokort.

    Desværre glemmer mange at oplyse DAB om deres nye adresse, når de flytter. Det betyder, at vi ikke kan sende dem et girokort til genopskrivning og de bliver slettet fra ventelisten. HUSK derfor altid, at du skal meddele DAB din ny adresse. 

    Husk, at du automatisk bliver slettet fra ventelisten når du får tildelt en bolig.

    Husk at give DAB besked, hvis du flytter mens du står på venteliste hos os til en bolig. Ellers kan vi ikke sende dig et nyt girokort, når det bliver tid til genopskrivning. Betaler du ikke til tiden, bliver dit navn slettet fra ventelisten.

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar