Savner du et girokort til huslejeindbetaling?
Vi oplever jævnligt, at girokort til huslejebetaling først modtages hos beboerne meget tæt på den 1. i måneden – altså når huslejen skal betales. Derfor anbefaler vi beboere, der betaler husleje via girokort, at indbetale huslejen, så snart de modtager girokortet.
Har du stadig ikke modtaget dit girokort for denne måned, beder vi dig vente til den 1. med at ringe til DAB.
Husk! Den nemmeste måde at undgå problemer med betaling af husleje er stadig at tilmelde huslejebetalingen til Betalingsservice.