Samarbejde mellem Ældre Sagen og DAB peger på tendenser

- De almene boliger tilbyder de ældre en tryg bolig, der er relativt billig med et ejendomskontor, der hjælper med det praktiske. Der er ikke nødvendigvis et fællesskab, men der er mulighed for det, fortæller Christian Jensen.
Tekst og foto: Johnny Gudmand
Ældre Sagen og DAB indgik i 2021 et samarbejde med det formål at undersøge, hvordan man skaber en socialt velfungerende boligafdeling – til glæde for de ældre. I den anledning er der udført 15 interviews i store dele af landet, heraf er 11 gruppeinterviews. I alt er 69 personer interviewet. Undersøgelsen er endnu ikke helt færdiganalyseret, men tendenserne er interessante.
- Rigtig mange beboere giver udtryk for, at de skal bæres ud. De ældre, vi har talt med, er glade for at bo alment. De lægger vægt på, at ejendomskontoret spiller en vigtig rolle. Det giver tryghed, at de er til at komme i kontakt med, når vandhanen drypper. Flere deltagere taler usentimentalt om at blive alene, det er ikke bare en risiko, det er sandsynligt, og her er det godt at bo alment, for der er mulighed for fællesskab, siger Christian Jensen, tidligere formand i boligafdelingen Murergården og er en af initiativtagerne til projektet.
Lokale samarbejder
Fordi en stor del af Ældre Sagens målgruppe bor alment, kan det give mening at styrke de lokale samarbejder mellem boligafdelinger og lokale afdelinger af Ældre Sagen, viser samarbejdet.
- Grundlæggende har mange boligafdelinger fælleslokaler, der kan danne udgangspunkt for aktiviteter, der både kan styrke Ældre Sagen og boligafdelingerne. Vores undersøgelser peger i øvrigt på, at mange lægger vægt på naboskab som den vigtigste form for fællesskab, men også organiserede fællesskaber er vigtige – det ene udelukker ikke det andet. Ensomhed koster samfundet otte milliarder kroner årligt, og vi kan sammen gøre en forskel og få folk til at blive længere i egen bolig, siger Christian Jensen.
En ressource
Når ejendomsfunktionen bliver anset som en faktor, der giver tryghed for de adspurgte, er det et udtryk for ejendomsfunktionærerne værdi – praktisk og socialt.
- Det er nødvendigt at give fællesskaberne i boligafdelingerne en håndsrækning. Den almene sektor har 5.000 ejendomsfunktionærer, og man er nødt til at tænke ejendomskontoret ind som en social ressource i forhold til fællesskab og ensomhed, siger Christian Jensen og tilføjer, at undersøgelsen ikke er omfattende nok til at give et endegyldigt svar på velfungerende boligafdelinger, men at det er en begyndelse til et videre arbejde.
I de kommende udgivelser af DAB nyhedsbrev og de kommende måneder på dabbolig.dk vil du kunne læse mere om samarbejdet med Ældre Sagen.
- Cirka 220.000 mennesker over 65 år bor i dag i en almen bolig.
- Blandt Ældre Sagens medlemmer bor cirka 100.000 medlemmer alment.
- Ældre Sagen har 215 lokalafdelinger, så der er rig mulighed for samarbejder mellem boligafdelinger og Ældre Sagen.

Havekasser samler store og små
Mød DAB på Folkemødet
Spørg os
-
Hvor står jeg på ventelisten?
Du finder din plads på ventelisten ved at logge ind på "Min side" og klikke på fanen "Min boligsøgning" øverst.
Klik derefter på "Mine opskrivninger" i venstre side af skærmen.
Her kan du for hvert boligselskab se, hvilken plads du har på ventelisten til de forskellige boligtyper.
Klik på "+Vis boliger du er skrevet op til".
Hvis du ikke kan huske din adgangskode, kan du trykke på knappen "Få din adgangskode." Derefter skal ud indtaste din e-mail adresse eller dit interessentnummer. Hvis dette ikke fungerer, kan du ringe til Servicecentret på telefon 77 32 00 00, hvor du kan få hjælp.
-
Sidst var jeg nr. 50 på ventelisten, hvorfor er jeg nu nr. 52 på ventelisten?
Din placering på ventelisten kan 'gå op og ned' afhængig af, om de andre personer på ventelisten vælger at være aktive eller stille deres ansøgning i bero.
Alle personer på ventelisten er dog placeret efter, hvor længe de har stået på ventelisten.
-
Hvorfor er jeg slettet? Jeg har ikke modtaget et girokort.
Desværre glemmer mange at oplyse DAB om deres nye adresse, når de flytter. Det betyder, at vi ikke kan sende dem et girokort til genopskrivning og de bliver slettet fra ventelisten. HUSK derfor altid, at du skal meddele DAB din ny adresse.
Husk, at du automatisk bliver slettet fra ventelisten når du får tildelt en bolig.
Husk at give DAB besked, hvis du flytter mens du står på venteliste hos os til en bolig. Ellers kan vi ikke sende dig et nyt girokort, når det bliver tid til genopskrivning. Betaler du ikke til tiden, bliver dit navn slettet fra ventelisten.

Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os