DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Rødovre viser vejen
Tilbage 11.04.2016

Rødovre viser vejen

Når det handler om effektivisering af driften, er ejendomsfunktionærerne i Rødovre almennyttige Boligselskab med helt fremme.

Foto og tekst: Nicolas Egedorf 

 

Initiativ, iderigdom og engagement lyste ud af Rødovre almennyttige Boligselskabs ejendomsmestre/ejendomsledere og mesterassistenter, da de torsdag i sidste uge var samlet til temadag om effektiv drift.

Dagen startede med oplæg af administrerende direktør i DAB, Niels Olsen, som roste Rødovres ejendomsfunktionærer for at være foregangsmænd i den almene sektors aktuelle udfordring, som handler om effektivisering af driften. Det er en udfordring, som Rødovre almennyttige Boligselskab har taget op med rettidig omhu. I september 2015 nedsatte selskabet en arbejdsgruppe, som nu er kommet med konkrete anbefalinger til, hvorledes driften kan effektiviseres. Det berettede medlem af Rødovre almennyttige Boligselskabs bestyrelse og formand i Sibeliusparken, Karsten Ellekær, om.

 

Ejendomsfunktionærer på banen

Efter de indledende oplæg kom ejendomsmestre, ejendomsledere og mesterassistenter på banen. DAB stillede på temadagen op med Tina Jarsbo, som er projektleder for DAB's styregruppe for effektiv drift, økonomikonsulent Anders Kristiansen, medlem af styregruppen samt DAB's driftschef for Rødovre, Jan Stadsbjerg. De bestyrede hver sin workshop, hvor ejendomsfunktionærerne blev opfordret til at komme med idéer til effektivisering indenfor emnerne Maskiner, Vidensdeling og Kompetencer samt Indkøb.

 
Det skortede ikke på idéer. Kunne selskabets ejendomskontorer for eksempel dele maskiner på en bedre måde imellem afdelingerne? Måske ansætte en ejendomsfunktionær med mekanikerkompetencer, som udover sine daglige opgaver kunne servicere selskabets maskinpark, så udgiften hertil reduceres? Er der bedre måder at dele viden på, end blot ved at ringe til hinanden, når ejendomskontoret står med et aktuelt problem?

 

Arbejdet kører videre

De tre workshops kørte i to halvlege, hvor ejendomsfunktionærerne kom igennem alle tre emner. I første halvleg var der ingen begrænsninger, og ejendomsfunktionærerne blev opfordret til kun at se mulighederne og ikke begrænsningerne. I anden halvleg blev de samme emner gennemgået, men nu skulle der konkrete forslag på bordet til, hvordan idéerne kunne realiseres.

 
Det var en lang men effektiv temadag, som blev afrundet af glade ejendomsfunktionærer, der gav udtryk for tilfredshed med, at arbejdet med effektiv drift nu er blevet mere struktureret. Ved dagens slutning nedsattes blandt ejendomsfunktionærerne tre arbejdsgrupper, som fortsætter arbejdet omkring effektivisering med udgangspunkt i temadagens tre emner.

 

Læs mere om temadagen for Rødovre almennyttige Boligselskabs ejendomsfunktionærer i næste nummer af E-nyt, som udkommer 1. maj og i juni-nummeret af DAB Nyhedsbrev.

Rødovre almennyttige Boligselskabs ejendomsfunktionærer tager initiativ, når det handler om effektivisering af driften. Det viste de også på temadagen, hvor idéerne væltede frem.

Næste nyhed

Nye Grønne Ambassadører udnævnt

Forrige nyhed

Foråret er ankommet

Spørg os

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt