DAB øger servicen med et fælles opskrivningssystem

Et nyt, fælles opskrivningssystem giver boligsøgende mulighed for at skrive sig op til en bolig i alle de boligselskaber, DAB administrerer, for én og samme pris. Samtidig er selve opskrivningsprocessen blevet mere enkel.
- Vi arbejder løbende på at finde nye, smarte løsninger, der imødekommer de boligsøgendes behov. Det har været afgørende for os at udvikle et system, som er nemt at gå til og ikke betyder flere omkostninger for den boligsøgende, der gerne vil skrives op i flere selskaber. Samtidig har det været vigtigt for os at bibeholde boligselskabernes lokale ventelister. DAB’s nye, fælles opskrivningssystem gør alt det, og derfor er vi glade for at kunne lancere den nye løsning i dag, siger Niels Olsen, administrerende direktør i DAB.
Enkel opskrivning
Opskrivningsprocessen er forenklet, så den boligsøgende fra i dag kan skrive sig op i områder/regioner (som Region Hovedstaden eller Jylland) frem for som tidligere at skulle skrive sig op selskab for selskab. Yderligere skulle de boligsøgende tidligere betale et opskrivningsgebyr for hvert eneste boligselskab, hvilket betød, at langt de fleste valgte kun at lade sig skrive op i ét selskab.
- Vi kan se, at otte ud af 10 af de boligsøgende, der i dag er skrevet op til en bolig, kun har skrevet sig op i ét selskab – typisk fordi det var for besværligt eller for dyrt at skrive sig op i flere selskaber. Med det nye system er det både nemmere og billigere at skrive sig på ventelisten til flere boligselskaber, og det er en service, jeg er sikker på, vores boligsøgende vil tage godt imod, fortæller Dennis M. Christensen, udlejningschef i DAB.
Én og samme pris
En opskrivning i DAB’s nye, fælles opskrivningssystem koster 180 kroner årligt og dækker alle de boligselskaber, DAB administrerer. Personer, som allerede står på ventelisterne, bliver automatisk overført til det nye opskrivningssystem og kan selvfølgelig føje nye selskaber til deres opskrivning. Fremover skal de kun betale ét genopskrivningsgebyr på 180 kroner om året, uanset hvor mange selskaber de er skrevet op i.
Den boligsøgende kan døgnet rundt ændre i sin opskrivning og se sin placering på ventelisten.
Selskaberne beholder deres ventelister
Det er kun opskrivningssystemet, der er fælles, ikke ventelisten. Hvert selskab beholder fremover sin egen venteliste, ligesom placeringen af de boligsøgende, der allerede står på venteliste, fortsat bestemmes af, hvornår de er blevet skrevet op i det enkelte selskab. Det nye tiltag ændrer altså ikke på rækkefølgen af dem, der allerede står på venteliste.
- Vi glæder os over det nye, fælles opskrivningssystem, der både imødekommer kravet om en smidig og gennemsigtig opskrivningsproces for de boligsøgende og samtidig tilgodeser boligselskabernes ønske om at bevare deres ventelister, slutter Niels Olsen.
Kontaktinformation:
Niels Olsen administrerende direktør no@dabbolig.dk 77 32 00 00
DAB øger servicen med et fælles opskrivningssystem
Værebro Park skal udvikles til en by i balance
Spørg os
-
Hvor står jeg på ventelisten?
Du finder din plads på ventelisten ved at logge ind på "Min side" og klikke på fanen "Min boligsøgning" øverst.
Klik derefter på "Mine opskrivninger" i venstre side af skærmen.
Her kan du for hvert boligselskab se, hvilken plads du har på ventelisten til de forskellige boligtyper.
Klik på "+Vis boliger du er skrevet op til".
Hvis du ikke kan huske din adgangskode, kan du trykke på knappen "Få din adgangskode." Derefter skal ud indtaste din e-mail adresse eller dit interessentnummer. Hvis dette ikke fungerer, kan du ringe til Servicecentret på telefon 77 32 00 00, hvor du kan få hjælp.
-
Sidst var jeg nr. 50 på ventelisten, hvorfor er jeg nu nr. 52 på ventelisten?
Din placering på ventelisten kan 'gå op og ned' afhængig af, om de andre personer på ventelisten vælger at være aktive eller stille deres ansøgning i bero.
Alle personer på ventelisten er dog placeret efter, hvor længe de har stået på ventelisten.
-
Hvorfor er jeg slettet? Jeg har ikke modtaget et girokort.
Desværre glemmer mange at oplyse DAB om deres nye adresse, når de flytter. Det betyder, at vi ikke kan sende dem et girokort til genopskrivning og de bliver slettet fra ventelisten. HUSK derfor altid, at du skal meddele DAB din ny adresse.
Husk, at du automatisk bliver slettet fra ventelisten når du får tildelt en bolig.
Husk at give DAB besked, hvis du flytter mens du står på venteliste hos os til en bolig. Ellers kan vi ikke sende dig et nyt girokort, når det bliver tid til genopskrivning. Betaler du ikke til tiden, bliver dit navn slettet fra ventelisten.

Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os