Mahmoud flygtede fra Syrien og arbejder nu i Vildtbanegård
Tekst og foto: Johnny Gudmand
- Jeg er heldig, at jeg fandt det her sted. Jeg har hjælpsomme og flinke kolleger, og jeg er glad for at være her.
Sådan siger Mahmoud Shemi. For fem et halvt år siden kom han til Danmark efter en lang flugt fra Syrien. Flugten endte på et asylcenter, hvor han kom på sprogskole. Det var ikke et godt liv, han havde, de 14 måneder han boede der. Men Mahmoud Shemi har, siden sin ankomst, ønsket at skabe et bedre liv for sig selv. Det er han lykkedes med, og i januar begyndte han som ejendomsserviceteknikerelev i Vildtbanegård, Vildtbanegård Det sociale Boligselskab af 29. januar 1946.
- Jeg talte med en ven om uddannelsen til ejendomsservicetekniker, det lød spændende, for man lærer lidt af det hele og keder sig ikke, fortæller Mahmoud Shemi.
En stor vilje
At det lige blev Vildtbanegård skyldtes, at ejendomskontoret deltog i ”virksomheds-dating” på elevens uddannelsessted.
- Der kom forskellige virksomheder, der skulle sælge sig selv, og Vildtbanegård solgte sig selv rigtig godt. Jeg ville dem, og de ville mig, siger eleven, der har kælenavnet Mudi.
- Vi er meget glade for at have fået Mudi, han gør det godt. Hele hans vej til det sted, han er i dag, siger noget om, at han har en stor vilje. Det beviser også for mig, at han vil det her. Vi har 100 procent tiltro, siger driftsleder Mads Schmidt Nielsen.
- Der er mange, der er kommet til landet, som er endt på ydelse, og det gør også, at jeg er stolt af det, jeg har gjort. Jeg har altid enten arbejdet eller gået i skole. Jeg takker Danmark for at kunne få et sted at bo i fred, siger Mahmoud Shemi.
Vi har pladsen
Samdriften i Vildtbanegård har fire afdelinger, og der er i alt to elever. At tage elever ind handler om at tage et socialt ansvar, mener Mads Schmidt Nielsen:
- Vi har pladsen og størrelsen til at gøre det, derfor gør vi det. At valget fandt på Mudi og ikke en ”almindelig” elev hænger sammen med ønsket om at gøre en forskel for en, der har haft det svært, og samtidig kunne vi mærke en stor lyst indefra i ham.
Mahmoud Shemi løser mange forskellige beboerservice-opgaver, de andre mere erfarne kolleger er gode til at lære fra sig – og eleven er god til at tage imod.
- Jeg har igennem mit liv mødt mange forskellige typer af mennesker, så jeg har nogenlunde styr på, hvordan jeg møder andre. Jeg har også arbejdet i 7-eleven om natten, og der lærer man at have tålmodighed og møde andre. Det betyder meget for mig at være her, og jeg lærer meget. Vi driller også hinanden en del, og det giver energi, siger han med et smil, og Mads Schmidt Nielsen supplerer:
- Jeg oplever en stolthed hos mig selv og de andre, når vi kan give vores viden videre. Vi håber, at vi kan få lov til at beholde Mudi, når han er færdig med uddannelsen. Jeg bliver i hvert fald stolt og glad for, at vi kan gøre noget for ham.
- Du er en dejlig person at hjælpe, siger Mads Schmidt Nielsen til sidst direkte henvendt til eleven.
- Vi blev nødt til at kæmpe
En meget kort periode i sit liv gik Mahmoud Shemi med de forkerte mennesker og gav næsten op på at forfølge det gode liv, men han traf et valg om at ville mere. Derfor er han, hvor han er i dag. Og den frygt, der tidligere var for at blive sendt hjem, er væk. Både hos ham og hans to søstre, der også flygtede til Danmark, som deres mor tidligere var flygtet til – hans far døde i Syrien.
- Vi blev nødt til at kæmpe og ikke give op. Min ene søster har lige fået sin studenterhue, og den anden er lige blevet færdig som SOSU-assistent, så vi er ikke nogen, der sidder på hænderne. Det gælder også vores mor. Hun var i forvejen makeup-artist, og hun er lige blevet færdiguddannet som damefrisør. Det er jeg meget stolt af, og hun har motiveret mig meget, siger Mahmoud Shemi.