DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Lokalt samarbejde om legeplads
Tilbage 04.02.2020

Lokalt samarbejde om legeplads

Borgerforeningen i Terslev og ejendomskontoret i boligafdelingen Nysøvænget har sammen sørget for, at byens mindste børn har fået en bedre legeplads.

Tekst og foto: Julie Grothen

Sammen kommer vi længst. Det er Ane Marie Christiansen og Carsten Møller Nielsen enige om. Hun er med i bestyrelsen i Terslev Borgerforening, og han er ejendomsmester i Nysøvænget i samme by. Med et lidt utraditionelt samarbejde har de to været med til at sørge for at få noget til at ske i lokalområdet. I 2019 modtog borgerforeningen i Terslev støtte fra Faxe Kommune til en legeplads. Kommunen støtter hvert år lokale projekter i områdets landsbysamfund, men borgerforeningen manglede et sted til legepladsen. Samtidig var det begrænset, hvor meget legeplads man kunne få for tilskuddet på 50.000 kroner.

- Så var det, at vi fik en henvendelse fra borgerforeningen, der spurgte, om vi kunne være interesserede i at få ”udvidet” vores legeplads, fortæller Carsten Møller Nielsen, der har været ejendomsmester i Nysøvænget de seneste tre år.

Til de mindste børn

Legepladsen i boligafdelingen Nysøvænget, der er en del af Haslev alm. Boligselskab, ligger ved siden af en plæne, lidt væk afdelingens 35 rækkehuse. Der var i forvejen fire gynger, en vippe og en balancebom på legepladsen, men Carsten Møller Nielsen kunne se, at boligafdelingens - og hele byens – børn kunne få endnu mere glæde af området med borgerforeningens tilbud.

- Vi har taget udgangspunkt i de helt små børn. Vi kunne godt tænke os at tiltrække nogle flere børnefamilier, siger Carsten Møller Nielsen.

I fællesskab blev der fundet frem til en lokal leverandør, som har opstillet to legehuse, hvoraf det ene har en rutsjebane. Og både børn fra Nysøvænget og resten af byen har taget legepladsen til sig.

 - Det var et krav fra kommunen, at alle har adgang til legepladsen, og den bliver brugt af hele byen, siger Ane Marie Christiansen.

- Den er blevet mere spændende.Men der er selvfølgelig mest liv på den om sommeren, siger Carsten Møller Nielsen, da vi mødes en mørk og regnfuld januardag.

Vi er en lille by, så vi må selv finde på

Ane Marie Christiansen er meget glad for samarbejdet mellem borgerforeningen og Nysøvænget.

 - Vi er en lille by, så vi må selv finde på det, hvis der skal ske noget. Vi er bare almindelige borgere i Terslev, og formålet i borgerforeningen er at skabe sammenhold, siger hun.

Ejendomskontoret står for den daglige drift af området og sørger for vedligehold af legepladsen. Leverandøren har dog garanteret, at maling til legehusene bliver leveret gratis de første fem år.

Ane Marie Christensen og Carsten Møller Nielsen er glade for samarbejdet om den nye legeplads.

Næste nyhed

E-nyt nr. 2 2020

Forrige nyhed

Seminar med veloplagte deltagere og oplæg

Spørg os

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt