DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Leif Gudsø er død
Tilbage 15.05.2017

Leif Gudsø er død

Formand for Esbjerg alm. Boligselskab og tidligere formand for DAB’s bestyrelse, Leif Gudsø, er natten til den 15. maj gået bort i en alder af 73 år.

Leif Gudsø var kendt som en mand, der stod fast og kæmpede for de værdier, han troede på. Det kom ikke blot de almene beboere i Esbjerg, hvor Leif Gudsø boede og var aktiv, men hele Danmark til gavn. Gennem 46 år som beboerdemokrat arbejdede Leif Gudsø målrettet på at styrke beboerdemokratiet, på at skabe en god udvikling i Esbjerg almennyttige Boligselskab og på at sikre gode boligforhold for selskabets beboere.

Leif Gudsø flyttede som nygift ind i Spangsbjergparken med sin hustru Jytte, hvor de har boet siden.

I 1971 blev Leif Gudsø valgt ind i Spangsbjergparkens afdelingsbestyrelse, og kunne i 2012 fejre 40 års jubilæum som beboerdemokrat – de fleste af dem som formand. Små 10 år efter valget til afdelingsbestyrelsen overtog Leif Gudsø formandsposten i Esbjerg almennyttige Boligselskab.

Som formand for Esbjerg almennyttige Boligselskab har Leif Gudsø været med til at bygge godt 1.400 boliger i Esbjerg. Han har blandt andet bidraget til opførelsen af Skoleparken, Lykkegårdsparken, Hjertingparken, Gjesingparken, Polarparken, EAB-Gårdene og Studiegården.

I 1982 blev Leif Gudsø valgt ind i DAB’s bestyrelse. I 1996 blev han valgt som næstformand og allerede året efter overtog han formandsposten, som han bestred frem til 2005.

I sin tid som formand i DAB fik Leif Gudsø gennemført, at DAB hvert år holder et formandsmøde for alle formænd og næstformænd i de boligselskaber, DAB administrerer. På møderne, der stadig er meget populære, orienterer DAB blandt andet om virksomhedens udvikling og planer, og orienterer deltagerne om, hvad der rører sig i sektoren. Helt i tråd med det, Leif Gudsø viede en stor del af sit liv til, nemlig en fortsat udvikling af beboerdemokratiet.

Også på landsplan har Leif Gudsø gjort sin indflydelse gældende. I BL’s repræsentantskab, kreds 7, var han aktiv næsten ligeså længe, som han var beboerdemokrat. Det var netop arbejdet for alle, der bor alment i Danmark – at være den almene beboers ”stemme”, der drev Leif Gudsø og fik ham til, så sent som i oktober 2016, at opfordre andre beboere til at stille op til BL’s kredsvalg.

Vores dybeste medfølelse går til Leif Gudsø’s hustru, Jytte, og til hans familie.

Æret være hans minde.

 

Bisættelsen finder sted tirsdag den 23. maj 2017 kl. 13.30 i Treenighedskirken i Esbjerg.

Næste nyhed

Østerby Torv blev indviet med musik og strålende vejr

Forrige nyhed

Beboere i Værebro Park kan få hjælp til lektierne

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt