DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Jobbet er at lytte og finde løsninger
Tilbage 02.08.2024

Jobbet er at lytte og finde løsninger

Som beboerkoordinator har Michael Rahr dagligt kontakt med både beboere, viceværter, byggeledelse og DAB i tre helhedsplaner i Esbjerg.

Michael Rahr er blevet taget godt imod af både kolleger i DAB og i driften samt beboerne i Gefionsparken, Åhaven og Siriusparken.

Tekst og foto: Julie Grothen

Boligforeningen Fremad har ansat Michael Rahr som beboerkoordinator på de tre helhedsplaner i Gefionsparken, Åhaven og Siriusparken.

- Jeg har et fantastisk job. Jeg har kontakt med både beboerne, viceværterne og byggeledelsen, fortæller Michael Rahr.

Han er uddannet tømrer, har arbejdet på byggepladser gennem 35 år og har erfaring som projektleder. Han har også været censor på tømrersvendeprøver, så han har med egne ord ”styr på fejl og mangler”.

Fokus på bolden

Alle beboerne i de 474 boliger i de tre boligafdelinger har Michael Rahrs telefonnummer, så de kan kontakte ham med spørgsmål og andet, der handler om byggesagen.

 - Jeg holder fokus på bolden. For beboerne kan noget godt være et stort problem, selvom håndværkerne ikke synes det. Jeg møder bare folk i øjenhøjde, siger Michael Rahr.

Støj, støv og rod

Når arbejdet med en helhedsplan går i gang, så ændrer hverdagen i boligafdelingen sig.

- På en byggeplads er der udfordringer hele tiden. Det er der også her. Og beboerne skal leve med håndværkere i hjemmet, støj, støv og rod – og måske toilet og bad uden for boligen, forklarer Michael Rahr.

Som beboerkoordinator er det hans rolle at gøre det så overkommeligt som muligt for beboerne, når boligafdelingen og deres hjem bliver en del af en byggeplads.

- Det vigtigste er at skabe klarhed og information. Jeg er på en måde beboernes advokat, hvis der opstår udfordringer. Det kan være en dør, der ikke bliver låst, eller et bad/toilet der ikke virker. Det er nogle af de gængse problemer. Jeg lytter og svarer, eller undersøger og vender tilbage. Jeg er en slags formidler mellem beboerne og håndværkerne, siger Michael Rahr.

Han synes, beboerne i de tre boligafdelinger har taget godt imod ham.

- Hvis der er én, der taler lidt hårdt, så er der måske 10 andre, der er søde og rare, siger Michael Rahr.

Gør en forskel

Michael Rahr er ikke i tvivl om, at hans rolle som beboerkoordinator giver værdi, og han samarbejder tæt med driftscheferne, som han deler kontor med i DAB, og med de ansatte i driften.

- Viceværterne er jo pressede, for de skal passe deres almindelige arbejde oveni projektet, men de får jo også spørgsmål fra beboerne. Jeg føler virkelig, at jeg gør en forskel. Det håber jeg også, jeg gør for beboerne, forklarer Michael Rahr, som ud over at håndtere beboernes henvendelser også deltager i de mange møder, der er i helhedsplanerne. Beboerkoordinatoren forklarer, at hans mangeårige erfaring fra byggebranchen giver ham en god baggrund.

- Jeg har lige så meget kontakt med rådgiverne og håndværkerne i byggeriet som med beboerne. Det er lige så vigtigt med teknisk indsigt som menneskelig indsigt. Man skal være voksen og have erfaring - og viden om byggepladsen er en fordel, siger Michael Rahr.

Han bliver ringet op af mange beboere, og ofte følger han op med at komme på besøg. 

- Jeg er tit ude. Det kan være relevant at tage et billede i boligen, og håndværkerne ved også, at jeg kigger forbi, siger Michael Rahr, som sætter stor pris på, at han har frihed under ansvar:

- Jobbet er at finde løsninger – at finde ind til kernen og få det løst. Jeg er resultatorienteret på en positiv måde. Jeg skal bare få ting til at fungere.

Når en boligafdeling skal i gang med en helhedsplan, er det DAB’s anbefaling, at der bliver opnormeret i driften. For helhedsplaner giver medarbejderne på ejendomskontoret flere opgaver, også selvom beboerne måske er genhuset.

Næste nyhed

E-nyt nr. 8 2024

Forrige nyhed

Peter og Jørgen begynder dagen med et grin

Spørg os

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt