DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • I Herlev fejrede de 50-års jubilæum fra morgenstunden
Tilbage 17.09.2024

I Herlev fejrede de 50-års jubilæum fra morgenstunden

Da boligafdelingen Lille Birkholm I og II fejrede 50-års jubilæum begyndte det med fælles morgenmad og sluttede med aftensmad og fest.

Der blev hygget, da beboerne tog hul på det overdådige morgenmadsbord.

Tekst: Johnny Gudmand. Foto: Johnny Gudmand og privat.

Ved slush ice-maskinen i den ene ende af det store, hvide telt står Randi Pedersen. Det er lørdag, og hun har været oppe siden klokken 5.30 og er i gang med at klargøre de sidste ting. Om få minutter, når klokken er 8.30, møder gæsterne op til en overdådig omgang morgenmad i anledningen af, at boligafdelingen Lille Birkholm I og II fylder 50 år. Morgenmaden er startskuddet på en dag med aktiviteter for børn og voksne, inden der om aftenen er middag og fest for de voksne.

- Vi startede med at arrangere festen for to måneder siden. Vi satte billetter til salg til 50 kroner for beboere i boligafdelingen og 150 kroner for folk udefra. Vi bliver lige omkring 120 deltagere, og der kommer 15-20 stykker udefra, siger Randi Pedersen, der er afdelingsformand i Lille Birkholm I og II.

Indsatsen har været intensiveret i dagene op til festen, og om ikke så længe bliver der grillet helstegt pattegris, kalvefilet og lammekølle i boligafdelingen.

- Vi begynder med morgenmad, for der sker noget, når man er fælles om morgenmad. Jeg ville have haft det i vores gård, men vi turde ikke på grund af vejret, derfor blev det på det grønne område her i stedet, siger Randi Pedersen. 

Deltagerne havde rig mulighed for at nyde hinandens selskab fra morgenstunden.

Beboerne her har lagt en masse i at stable et brag af en 50-års jubilæumsfest på benene. I midten med sort top og hvide shorts ses afdelingsformand Randi Pedersen, og yderst til venstre er borgmester Thomas Gyldal Petersen, der bød velkommen til festlighederne.

Borgmester Thomas Gyldal Petersen bød velkommen til jubilæumsfesten og satte ord på beboerdemokratiets betydning.

Mange styrker fællesskabet

Det er afdelingsbestyrelsen, der har stået for dagens arrangement, men hvorfor er det vigtigt at markere en dag som denne?

- Vi er en del om at styrke fællesskabet herude, og vi oplever, at der er mange af de samme, der kommer igen. Selv kan jeg godt lide at lave aktiviteter, der rækker ud mod andre, og i dag kan vi gøre netop det og bringe folk sammen, forklarer Randi Petersen, inden hun kan komme tilbage til festen og nyde den.

Borgmester-hyldest

Thomas Gyldal Petersen er borgmester i Herlev, og han holder tale ved jubilæumsfesten, ligesom han gjorde det for 10 år siden. Borgmesteren fortæller om boligområdets værdier, kvaliteter og det særegne sociale liv, og så hylder han også alle dem, der igennem 50 år har taget ansvar i afdelingsbestyrelsen og dermed sikret, at boligafdelingen er et godt sted at bo og være.

- Tusindvis af mennesker har siddet til hundredvis af møder, og de har taget og tager et kæmpe slæb. Det har altid været sådan, at dem, der tager et kæmpe slæb, de oplever, at dem, der sidder udenfor og ikke tager helt det samme slæb, har mange holdninger til, hvad man gør. Sådan var det i 70’erne, og sådan er det i 2024. Det kræver noget. Beboerdemokraterne har været med til at sætte ramme og give retning til udviklingen af boligområdet, så det kunne fortsætte med at være et godt sted at bo. Med den 50-årige, vi fejrer i dag, har I i fællesskab skabt en boligafdeling, som har nogle helt særlige værdier og kvaliteter, som gør, at dem der bor her meget gerne vil blive boende her, og mange af dem, der mangler en bolig, vil gerne bo lige præcis her, lyder det fra borgmesteren. 

Se nogle flere fotos fra dagen nedenfor.

Forrige Næste
Næste nyhed

Fælles fremtid for DAB og Lejerbo

Forrige nyhed

Nymosehuse fejrede 70 år med rundbold, ansigtsmaling, mad og DJ

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt