DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Hør historier fra højhusene i Brøndby Strand
Tilbage 12.04.2019

Hør historier fra højhusene i Brøndby Strand

Oplev et af Brøndby Strands ikoniske højhuse, inden det forsvinder, og mød blandt andet Martin Bigum, Isam B. og Mattias Tesfaye.

Udsigten fra et af Højhusene, der inden længe bliver revet ned. Foto Johnny Gudmand.

Fem af Brøndby Strands 12 ikoniske højhuse står for at skulle rives ned på grund af miljøgiften PCB, og et stykke Danmarkshistorie er på vej væk. Forstadsmuseet og Brøndby Strand Projektet byder derfor i maj på en unik mulighed for at opleve et af højhusene, inden det forsvinder, og inviterer inden for i højhuset Albjergparken 1 i et par af de fraflyttede lejligheder.

Oplev seks spændende fortællinger med blandt andet kunstneren Martin Bigum, musikeren Isam B. og politikeren Mattias Tesfaye, der alle har et forhold til Brøndby Strand og højhusene, og nyd den unikke udsigt over Køge Bugt og mod byen fra højhusets 15. sal. Der vil også være en mindre pop-up udstilling om Brøndby Strands højhuse fra dengang de var nybyggede, og du kan se fotoudstillingen Hele verden lige her, der skildrer livet i Brøndby Strand, som børn og unge oplever det.

Brøndby Strands højhuse – sidste chance

Brøndby Strands 12 ikoniske højhuse kan ses på lang afstand, både når man flyver fra eller til Københavns Lufthavn eller kører på Køge Bugt-motorvejen. De er en del af Brøndby Strand Parkerne, der er den største af de planlagte byer langs Køge Bugt. Byerne er en del af den samlede plan for Køge Bugt og blev overvejende opført i årene før og efter 1970. Det er Danmarks største realiserede byplan.

Brøndby Strand Parkerne er tegnet af arkitekterne Svend Høgsbro og Thorvald Dreyer og er på mange måder en milepæl i dansk byplanlægnings- og bolighistorie. Det arkitektoniske formsprog i Brøndby Strand har med sine 12 16-etagers-højhuse, 66 blokke med fire etager og otte terrassehuse med to etager et markant udtryk, og den vertikale by var på mange måder en modig og avantgarde løsning på 1960’ernes boligmangel. Således introduceredes nye standarder for trafikløsninger, friarealer og boligbyggeri, og byggeriet fremstod ved opførelsen som en fremtidsrettet, attraktiv, modernistisk boligby med store, lyse lejligheder indrettet med tidens mest moderne boligudstyr.

50 år senere er der desværre konstateret forhøjet koncentration af miljøgiften PCB i de fem af højhusene. Det er derfor ved at være sidste chance, hvis du skal opleve Brøndby Strand og højhusene i deres helhed.

Foredragsholderne fortæller

Martin Bigum er født og opvokset i Brøndby Strand. Han fortæller blandt andet:

- Jeg vil i mit foredrag tage publikum med i elevatoren ned til barndommens land i Brøndby Strand, og stige ud anno cirka 1970, og vise fotos fra min opvækst i Brøndby Strand. Og fortælle underholdende, såvel som triste, anekdoter. Om hvad jeg fandt inspirerende, og det stik modsatte. Jeg vil forsøge at sætte ord på de år i vandskel: Hvordan clashet mellem det parcelhusenes barndomsland, jeg kendte, og det nye i betonplanen, hvor jeg skulle gå i børnehave, skulle komme til at sætte sig varige spor i mig. Ungdommen kommer vi også igennem, og hvordan jeg i voksendommen – som kunstner – har måttet omfavne et mindeland, jeg ofte har haft svært ved at kunne give en krammer.

Ved arrangementet kan du også møde Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet.

Billetter og oplysninger

Foredrag

Der er et begrænset antal billetter til hvert foredrag efter først til mølle. Billetter købes på oplevbrondby.dk

Udstilling

Lejligheden og udstillingen er åben for offentligheden søndag den 5. maj klokken 12 til 15 og søndag den 19. maj klokken 12 til 15.

Entré 20 kroner.

Følg skiltene til højhuset Albjergparken 1 fra Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand.

For mere information se forstadsmuseet.dk

Næste nyhed

’Opgangen er som en familie’

Forrige nyhed

Jytte Jensen, tidligere formand for Gladsaxe alm. Boligselskab og for DAB, er død

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt