DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Her kører de blå mænd i grønne biler
Tilbage 04.10.2019

Her kører de blå mænd i grønne biler

Ejendomsfunktionærerne i driftscentret i Skælskør Boligselskab går meget op i, at driften er så grøn som muligt.

Her ses de tre eldrevne minikassebiler og de to ”eldyr”. De ledende ejendomsfunktionærer har valgt også at køre elbiler privat, de er også med på billedet. Fra venstre: Mesterassistent Tommy Kirk, ejendomsfunktionær Nicolai Kruhøffer, ejendomsfunktionær Mads Kruhøffer og ejendomsleder Per R. Jensen.

Tekst og foto: Johnny Gudmand

 Når ejendomsfunktionærerne i Skælskør Boligselskab bevæger sig rundt mellem de 22 boligafdelinger, sker det med eldrevne køretøjer. For det er bedre for miljøet og giver desuden en øget komfort.

- Vi har tre minikassebiler, som vi bruger til de lidt større opgaver i boligafdelingerne. Derudover har vi to eldyr, som vi kalder dem. Det er trehjulede køretøjer, som vi let kan køre rundt på i afdelingerne, fortæller ejendomsmesterassistent Tommy Kirk, der ligesom ejendomslederen kører elbil i privaten.

I Skælskør har robotplæneklippere erstattet store, benzindrevne maskiner, og håndværktøjet er lagt om til el.

- Vi har fokus på el i driften, fordi det gør en forskel for miljøet og for os. Vi slipper for støj og vibrationer, forklarer Tommy Kirk.

- I vores minikassebiler er der ingen gearskift, for der er automatgear, og vi skal bare have nøglen liggende i lommen for at tænde bilen. Det kan rigtig godt betale sig, når vi skal ud på små ture, hvor vi har mange stop. Ved at overgå til el er der mere ro på lydsiden i arbejdsdagen, supplerer ejendomsfunktionær Mads Kruhøffer.

En enkelt varebil med knæklad er stadig diesel-drevet, for her har ejendomsfunktionærerne ikke kunnet finde en el-erstatning.

 

Et signal

Klimaet er under pres, og via FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling samarbejder landene om en grønnere fremtid. I DAB er der også behov for, at alle bidrager med det, de kan.

- Med vores fokus på el i driften håber vi, at vi kan være med til at sende et signal til beboerne om, at vi i driften har fokus på grøn drift. Så kan beboerne bidrage i boligerne, fortæller Tommy Kirk.

 

Købt brugt

I den grønne ånd, og for at spare på udgifterne, har driftscentret sørget for at købe de tre minikassebiler brugt.

- Vores vognpark skulle udskiftes, og derfor kiggede vi på mulighederne for at omlægge til el. Vi kiggede grundigt på markedet og fandt nogle gode handler. Vi har kun givet omkring 150.000 kroner per bil. Så vi har gjort nogle gode handler, fortæller Tommy Kirk.

Spørger du mesterassistenten, hvorfor der fokus på el i driften i Skælskør, er svaret klart:

- Det giver rigtig god mening at gøre noget for miljøet. Samtidig prøver vi at være et grønt boligselskab.

Den overbevisning deler Mads Kruhøffer:

- Jeg synes, at vi kan være stolte af vores fokus på grønnere drift.

Tommy Kirk (tv) og Mads Kruhøffer er glade for, at driften er blevet grønnere. Her er de i en af minikassebilerne.

Næste nyhed

DAB nyhedsbrev nr. 5 - 2019

Forrige nyhed

Familieboliger på Lolland fejrer bæredygtighed

Spørg os

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt