DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Grøn gennemgang gav god grobund
Tilbage 05.10.2020

Grøn gennemgang gav god grobund

Boligafdelingen Carlsro har kæmpe succes med blomsterenge, der giver biodiversitet og beboerglæde. Ideen opstod på en grøn gennemgang.

Den flotte blomstereng med Langhuset i baggrunden. Skiltet har Marianne Alsing designet. Boligafdelingen er på grund af projektet blevet Bivenlig Boligafdeling.

Tekst: Johnny Gudmand
Foto: Marianne Alsing, Carina Sciacca og Johnny Gudmand

11 felter med blomster pryder Carlsro, Rødovre alm. Boligselskab, og yderligere 26 er på vej. Boligafdelingen samarbejder med Landskab i DAB om at få en grøn gennemgang hvert år, og ideen til engene opstod, da ejendomsleder Frank Østergård, afdelingsbestyrelsen og landskabsarkitekt Marianne Alsing skulle planlægge områdets grønne fremtid.

- Vi blev enige om at prøve at anlægge nogle områder, som kunne tiltrække insekter og være med til at skabe biodiversitet, samtidig med at de skulle være pæne at kigge på. Vi begyndte med en blomstereng delt i tre mindre områder for omkring to år siden, og det var en kæmpe succes. Siden kom flere felter til, og vi har fået en masse insekter. Vi afprøvede også at lade højt græs vokse et sted, men det havde vi ikke succes med. Hundene gik på toilettet derinde, og børnene syntes, det var sjovt at kravle rundt i græsset, men forældre var mindre glade for, at de kom hjem med lort på tøjet, så nu har vi kun blomsterenge, forklarer Frank Østergård og tilføjer, at der bliver sat 10-12 forskellige blomstertyper.

Spreder glæde

Beboerne har været utroligt glade for blomsterengene, og det er tilladt at plukke blomsterne.

- Der er rigtig mange af de små børn, der kommer forbi og klipper en buket til mor og far, og det er hyggeligt. Vi har i hvert fald haft mindst 20 forskellige udefra, der har spurgt ind til vores blomsterblandinger og projekter, fortæller ejendomslederen.
Beboerne har desuden taget ”en milliard” billeder ved de smukke omgivelser.

Opstarten er sværest

Blomsterengene i Carlsro er er flerårigt projekt, der primært kræver en arbejdsindsats over vinteren. De fire grønne medarbejdere er inde over projektet, og det samme er ejendomslederen, der blandt andet står for planlægning og en nøje afvejning af frø:

 - Første gang kom vi ved et uheld til at dosere dobbelt så mange frø, så nogle af blomstertyperne kom slet ikke op. Vi bruger en brevvægt, fordi det er så små portioner, det drejer sig om.

Det er primært ved etablering af felterne, at der skal lægges en stor indsats.

- Anlægsfasen kræver energi. Vi skræller græstørvet af med en turf-cutter, der er en speciel maskine med knive, som skærer græs og rødder over. Så skal jorden fræses i efteråret. Jorden er bar over vinteren, og så fræser vi igen til foråret og planter nye frø. Efter etableringsåret er det nemmere, for her slipper vi for at bruge turf-cutteren. Det meste arbejde er i efteråret og vinteren, hvor vi har mere tid i det grønne, forklarer Frank Østergård.

Passer på medarbejderne

Det første år var der ingen slagleklipper, og ejendomsfunktionærerne brugte i stedet hækkeklippere til at klippe blomsterengene ned. Det var hårdt for skulder, knæ og albuer. Samtidig gik de med en lille fræser, og også det var hårdt, når arealerne er så store.

- Vi købte slagleklipperen, der kan sættes på traktoren. Den både klipper og opsamler de visne grene. Derudover har vi købt en fræser, der kan spændes på traktoren, så vi også skåner kroppen her. Jeg skal jo passe på mine medarbejdere. Alle tre maskiner låner vi ud til flere andre afdelinger i Rødovre, for vi er gode til at dele maskiner og hjælpe hinanden, fortæller ejendomslederen.

Ejendomsfunktionærerne Jørgen Bøgh og Bo Heilesen i gang ved en af blomsterengene. Det var før, der blev indkøbt maskiner til at skåne fysikken.

Turf-cutteren bliver kun brugt, når engene skal etableres. Den bliver lånt ud til andre boligafdelinger, der har brug for at skære græsarealer op.

Carlsro har nu fået en fræser, de kan spænde på traktoren og skåne ejendomsfunktionærernes krop.

Slagleklipperen her gør det langt nemmere at både klippe og opsamle grenene.

Næste nyhed

Affaldshåndtering

Forrige nyhed

Lejre-Bramsnæs alm. Boligselskab bygger bæredygtige familieboliger

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt