Filminstruktør med forskerbaggrund på besøg i Rheumpark
Tekst og foto: Johnny Gudmand
Nedrivningen af fem 16-etagers højhuse i Brøndby Strand Parkerne begynder til sommer, og når de forsvinder, er det samtidig et farvel til en del af den modernistiske kulturarv. Det er den primære årsag til, at filminstruktør Hans Christian Post i marts var på besøg i Rheumpark, Brøndby alm. Boligselskab, der har to af de fem højhuse.
- Det er jo altid spændende at filme ting, der er ved at forsvinde. Det er lige op over, at de her bygninger skal rives ned, og det er en af grundene til, at jeg er her. Når de først er væk, er det for sent. Jeg vil gerne dokumentere det, og min plan er også at tale med de mennesker, der har boet her og få deres reaktioner. Jeg kan jo fornemme, at langt de fleste er meget kede af, at det sker. Derudover er den anden årsag, at jeg er ved at optage en film om arkitekturpolitik og kulturpolitik i Danmark, med særligt fokus på den modernistiske arv, fortæller Hans Christian Post, der har en baggrund i forskningsverdenen og blandt andet har beskæftiget sig med litteraturvidenskab, kulturformidling og byudvikling.
En anden fortælling
Beslutningen om nedrivningen af højhusene blev truffet i 2017, da der blev fundet PCB i fem af de 12 karakteristiske højhuse, og det var den bedste løsning Beboerne er for længst genhuset, og i øjeblikket er der etableret byggeplads, mens bygningerne bliver tømt. Området kan fortælle meget om den tid, det blev opført i. En tid fyldt med fremskridtsoptimisme, mener Hans Christian Post:
- Tanken med byggerier af denne her type var, at alle skulle have lige adgang til gode boligforhold. Alle skulle have en god og billig bolig, og det symboliserer området. Det er en holdning i arkitektur- og byudviklingen, som man godt kunne savne i dag, hvor alting bliver dyrere. Byggeriet er udtryk for den fremskridtsoptimisme, der var. Hele befolkningen skulle løftes op i lys, luft og gode forhold. Den fortælling kan man savne i dag, hvor vi har en knaphedsfortælling, hvor man hellere taler om, at der ikke er nok til alle, hverken globalt eller inden for de danske grænser. De her totalt gennemplanlagte områder er også fascinerende, men selvfølgelig ikke helt uproblematiske. Den her mono-funktionalisme har også skabt en tristesse i perioder i den her slags boligområder.
Hvad kan vi lære i dag?
Filmen er støttet med midler fra Statens Kunstfond. Brøndby Strand Parkerne er ét element blandt mange. Vikingeskibshallen i Roskilde, der står foran nedrivning, vil ligeledes indgå i filmen.
- Her i Brøndby har man for mig at se en fortælling, som naturligvis ikke er pletfri og sikkert har sine blinde vinkler, men som alligevel er værd at tage ved lære af i dag, hvor vi har en situation, hvor boligerne bliver dyrere og dyrere, særligt i bestemte områder, mens andre områder oplever præcis det modsatte. Man får et a og b-Danmark, hvilket er problematisk på mange måder. Det var anderledes tidligere. Boligen er en fundamental rettighed, som alle skal have adgang til uden at være bange for at miste den. Med de aktuelle priser sidder folk stramt i det, og nogle frygter måske at gå fra hus og hjem, hvis der sker noget økonomisk. Jeg tror på, at vi er nødt til at have en boligpolitik, hvor priserne holdes nede, så folk er fleksible, også når der, som nu med corona, opstår en krise. En tårnhøj husleje kan få korthuset til at vælte, siger Hans Christian Post.
Det er planen, at dokumentarfilmen, som altså er et bidrag til den politiske diskussion, er klar i slutningen af 2022. Tanken er, at filmen skal vises på filmfestivaler rundt om i verden, ligesom instruktørens tidligere film – og muligvis også på tv.