DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Fælleshus i Kalundborg tager form
Tilbage 28.01.2020

Fælleshus i Kalundborg tager form

Beboerne i Sct. Olaiparken og Klosterparken i Kalundborg kan glæde sig over, at opførelsen af et fælleshus skrider planmæssigt frem.

Det endnu ufærdige fælleshus tager sig flot ud i eftermiddagssolen.

Tekst og foto: Johnny Gudmand

Solen stod lavt over Klosterparkvej i Kalundborg og kastede lange, flotte skygger over rejsegildet for Alhuset, det nye fælleshus, som beboerne i Sct. Olaiparken og Klosterparken deler. Sammen med det milde vintervejr var der sat en glimrende kulisse for Kalundborg almennyttige Boligselskabs hyldest til håndværkere og samarbejdspartnere, der alle kunne glæde sig over, at arbejdet skrider frem efter planen.

- Jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor godt samarbejdet forløber mellem alle parter i denne sag. Så godt, at vi formodentlig er færdige med selve huset til tiden, det vil sige omkring 1. maj, fortalte selskabsformand Richard Poulsen.

I Alhuset kommer medarbejderne i det boligsociale projekt Tryghed og Trivsel til at have hjemme, og fælleshuset hænger sammen med to helhedsplaner for Sct. Olaiparken og Klosterparken samt en infrastrukturplan. De planer forventes først gennemført om et par år.

- Derfor er det jo ekstra rart, at vi efter det lange seje træk og al den dialog, vi har om helhedsplaner for Klosterparken, Sct. Olaiparken og infrastrukturplanen, nu kan stå her og se, at noget materialiserer sig fysisk på stedet. Med nogle effektive og dygtige håndværkere, som også er gode til at arbejde sammen, sagde arkitekt Lotte Foght-Sørensen fra Mangor & Nagel.

Vigtigt med fællesskab

Med fælleshuset på 400 kvadratmeter får beboerne i de to boligafdelinger et dejligt sted at mødes, samtidig med at Tryghed og Trivsel får bedre rammer.

- Det er vigtigt, at beboerne får mulighed for at samles i nogle gode rum, især om vinteren. Om sommeren er det lidt nemmere at have aktiviteter udendørs. Her i Alhuset er der plads til beboernes sysler, og der er et sted, hvor man kan holde fest. Det kan styrke fællesskabet, og det er vigtigt, forklarer Richard Poulsen.

Inden beboere og medarbejdere kan tage huset i brug, skal det tilpasses, indrettes og indvies, men forventningen er, at det er klar til august.

- Jeg forventer, at Alhuset kommer til at blive brugt meget. Jeg fornemmer, at beboerne går og tripper for at tage det i brug. De beboere, jeg har talt med, glæder sig, og det gør Tryghed og Trivsel også. Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger, og jeg har et håb om, at fælleshuset kommer til at løfte området, fortæller selskabsformanden.

Alhuset kommer blandt andet til at rumme multisal, caféområde, køkken og aktivitetsrum.
Se flere billeder fra rejsegildet ved at klikke på billedet.

Richard Poulsen, formand for Kalundborg almennyttige Boligselskab, byder velkommen til rejsegildet.

Arkitekt Lotte Foght-Sørensen fortæller om tankerne bag huset, og hvordan de forskellige rum vil blive anvendt.

Der var et flot fremmøde af håndværkere og samarbejdspartnere, da der var rejsegilde i Alhuset.

Forrige Næste
Næste nyhed

Beboere får tilskud til aktiviteter ved at sælge deres brugte ting

Forrige nyhed

Bier bidrager til gode fællesskaber. Vil din afdeling huse dem?

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt