DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • ”Der skulle være noget spiseligt og noget for børn”
Tilbage 20.08.2021

”Der skulle være noget spiseligt og noget for børn”

Afdelingsbestyrelsen og ejendomsfunktionærerne i Køgemarken stod bag idé med spiselige planter, plantekasser, sommerfuglebuske og et insekthotel.

50 planter med skovjordbær giver beboerne noget smukt at kigge på og samtidig noget lækkert at spise. I baggrunden ses legepladsen

Tekst og foto: Johnny Gudmand

Seks ribsbuske, 50 planter med skovjordbær, 25 planter med blåbær, 10 sommerfuglebuske, fem plantekasser med diverse krydderurter og et insekthotel. Alt det gør nu området ved Køgemarkens legeplads lidt mere indbydende for både beboere og insekter. Førhen var der en tæt beplantning, der samtidig tog en del af stien. Nu er der planter, som børnene kan gå på opdagelse i og med tiden spise løs af. Idéen opstod i et tæt samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen og ejendomsfunktionærerne.

- Vi talte om, at der skulle være noget spiseligt og noget for børn. Det skulle være noget, beboerne kunne bruge til noget i stedet for den tætte beplantning, fortæller Allan Frederiksen, afdelingsformand i Køgemarken.

- Der er flyttet mange børnefamilier ind i boligafdelingen, og vi ville gerne give dem mere end bare legepladsen til leg. Det giver noget liv i boligafdelingen, og børnene får endnu en ting at foretage sig. Det er et frirum med et formål, tilføjer Marion Prehn, medlem i afdelingsbestyrelsen.

Det betyder noget

Både bestyrelsen og ejendomsfunktionærerne går meget op i, at udearealerne i Køgemarken er pæne, og hvert år bliver der taget initiativ til at forbedre et nyt område.

- Beboerne skal have noget godt at kigge på, og med det her område var det planen, at det ikke skulle være fint. Det skulle være et sted, hvor ungerne måtte rende imellem jordbærplanterne og lege. Det er ekstremt vigtigt at tænke på de grønne områder, men mange steder er udearealer nedprioriteret, og det er synd, fortæller Heidi Kanne, ejendomsmester i Køgemarken.

Næste projekt er at plante noget nyt ved en af parkeringspladserne.

- Vi er helt vilde med farver, og blomsterne skal gerne blomstre på forskellige tidspunkter. Afdelingen her er lille, og det er vigtigt, at vi bruger arealerne bedst muligt, siger Lykke Nielsen, ejendomsassistent i boligafdelingen.

Udearealerne betyder rigtig meget, for omgivelserne påvirker én, siger Marion Prehn, der selv flyttede til på grund af udearealerne.

- Insekterne forsvinder, hvis vi kun har græs, og så dør resten af plantelivet, så det er vigtigt at tænke det med ind i de grønne områder, tilføjer Allan Frederiksen.

Processen

I december 2020 blev det aflange areal nær legepladsen ryddet.

- Vi har flishugget alt, undtagen de lange, lige stammer. Dem har vi gemt, indtil vi ved, hvad vi skal bruge dem til, og vi skal nok finde på noget, siger Heidi Kanne.

- Derudover har vi stået for at bestille planter og sætte dem, og så skal vi også vande, så længe det er nye planter, og når det er tørt, supplerer Lykke Nielsen.

Den spiselige del af Køgemarken stod færdig i april, og projektet har kostet omkring 80-90.000 kroner. Hvert år har boligafdelingen budgetteret med 90.000 kroner på plantekontoen, og det er dem, der er brugt på projektet.

Fem plantekasser rummer et væld af forskellige krydderurter, som beboerne frit kan tage af.

I den ene ende af området, tættest på legepladsen, er der plantet ribsbuske og blåbærplanter.

Bestyrelsen og ejendomsfunktionærerne har samarbejdet tæt om det nye område. Fra venstre ses ejendomsassistent Lykke Nielsen, Marion Prehn, Heidi Kanne og Allan Frederiksen.

Også insekterne har fået fine forhold og kan nu flytte på hotel. Indtil videre er der ikke udleveret nogen nøgler.

Ejendomsmester Heidi Kanne.

Beboerne har rig mulighed for at plukke fra planterne.

Næste nyhed

Fællesskabsambassadører sætter fokus på sortering

Forrige nyhed

Se video: Bøgeparken har fået sin blomstereng

Spørg os

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt