DAB’s direktør: Det handler ikke kun om grønne områder og gode boliger
Mia Felbo-Kolding, sekretariatsleder i Fællesskabsby Ringsted, var vært for et møde i det faglige Samskabelsesnetværk fra Center for Borgerdialog.
Tekst: Kenneth Wöhlisfelt
Foto: Thomas Brolyng Steen
Hvad har en frisør og et lægehus til fælles i Ringsted?
Det spørgsmål vender vi tilbage til lidt senere i denne historie. Men vi begynder lige et andet sted. For i sidste uge var Mia Felbo-Kolding, der er sekretariatsleder i Fællesskabsby Ringsted, vært for et møde i det faglige Samskabelsesnetværk fra Center for Borgerdialog. Netværket, som Mia er en del af, var samlet for at tale om, hvordan man skaber samarbejde på tværs af sektorer.
Netværket tæller folk fra boligorganisationer, kommuner og organisationer fra hele landet. Ved årets sidste møde var udviklingskonsulent Anne Julie Wismer-Pedersen, fra Boligselskabet Sjælland, inviteret med som gæst, fordi Boligselskabet Sjælland netop havde indgået aftale med Fællesskabsby Ringsted om at medvirke i en fælles indsats mellem de store boligselskaber i byen.
- Vi har indgået en aftale med Fællesskabsby Ringsted om at anvende de udviklede metoder, fordi vi har en interesse i også at tilbyde det bedste til vores beboere. Det giver god mening at bygge på det, der virker – og det er projektet i Ringsted et godt eksempel på, siger Anne Julie Wismer-Pedersen, der håber, at hun kan få masser af inspiration, gode idéer til sit eget arbejde. For Boligselskabet Sjælland har det stor betydning, at også deres beboere kan føle sig som en del af et eller flere fællesskaber.
- Det fylder meget for os. Det er et stort fokus. Vi har da også leget med tanken om at kalde os Boligfællesskabet Sjælland. Fællesskaber betyder meget for den enkelte, men det betyder også noget for vores økonomi, at folk har lyst til at blive boende. Og føler man noget for stedet, hvor man bor, så passer man nok også bedre på bygningerne og holder lidt øje med, hvem der kommer og går. Fællesskab kunne man også kalde godt naboskab, mener udviklingskonsulenten.
Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten og direktør i DAB, Ole Jacobsen, deltog i mødet.
Udviklingskonsulent Anne Julie Wismer-Pedersen, fra Boligselskabet Sjælland.
Er søgt tilbage
Mia Felbo-Kolding var vært for dagens arrangement, hvor også Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten og direktør i DAB, Ole Jacobsen, deltog. Begge skulle fortælle om deres erfaringer med fællesskaber og indgå i den efterfølgende debat med de øvrige deltagere.
– Vi har mange tilflyttere til Ringsted, og vi vil gerne have, at de bliver boende, og at de der flytter ud for at tage uddannelse, vender ”hjem” igen til Ringsted. Vi tror, at gode fællesskabsmuligheder kan give dem lyst til at blive eller vende hjem. Selv har jeg også boet mange steder i mit liv. Men jeg er søgt tilbage til mit bagland og til mit fællesskab og vennerne fra håndbold i Ringsted. Mon ikke mange har det sådan? Det er godt at komme hjem.
Super gode rammer for fællesskabet
DAB’s direktør, Ole Jacobsen, er også formet af fællesskaber fra et utal af fodboldklubber, hvor han har været aktiv på næsten alle niveauer. I dag sidder han i DBU’s bestyrelse og bruger også sine erfaringer dér.
- Jeg kan huske, da Michael Wulff, chefkonsulent i Aktive fællesskaber i DAB, præsenterede mig for idéen om Fællesskabsby. Jeg tænkte, det er lige os. Alt for mange boligområder lukker sig om sig selv. Jeg tænkte: Lad os gøre noget ved det og finde finansieringen til projektet, sagde Ole Jacobsen og fortsatte:
- Vi administrerer boliger for 90.000 beboere. Kigger vi på alle statistikker om sundhedstilstand, så har vi en opgave med at skabe gode rammer, der ikke kun handler om de grønne arealer og gode boliger. Skal vi ikke prøve at bruge lokalsamfundet til at skabe bedre forhold for dem i de almene boliger? Vi er interesseret i det levede liv og vil skabe super gode rammer for fællesskabet.
Det synspunkt bifalder borgmester Henrik Hvidesten.
- Vi havde nok ikke fra starten troet på, at projektet med Fællesskabsby blev så stort. Men det taler lige ind i vores kernefortælling. Vi talte i byrådet om, hvad vi var gode til. Og vi syntes faktisk, vi var gode til det med fællesskaber. Det skulle bare struktureres noget mere. Vi tænkte også, at projektet kunne være en del af løsningen på, hvordan vi løser nogle af vores kerneopgaver med de ressourcer, vi har.
Ole Jacobsen mener, at vi skal være påpasselige med at lade medarbejderne i boligselskaberne løse velfærdsopgaver.
- Det skal vi ikke, men vi kan gå ind og forebygge. Det giver ingen mening, at graden af ensomhed er større i almene boliger end andre steder. Så er der noget, vi ikke har set, mener han.
Et mere givende fællesskab
Mange almene beboere føler sig alene, viser en undersøgelse foretaget af BL. 43,8 procent fortæller, at de aldrig eller sjældent har kontakt med naboer eller folk i lokalområdet, mens 14,2 procent viser tegn på social isolation. Sammenlignet hermed ligger tallene for den øvrige danske befolkning på henholdsvis 34,8 procent og 5,5 procent. At mange almene beboere ikke har daglig kontakt med andre kan være medvirkende til ensomhed på længere sigt. Og nu kommer vi til spørgsmålet, det hele begyndte med: Hvad har en frisør og et lægehus til fælles i Ringsted?
Mia Felbo-Kolding, forklarer:
- Mange borgere har frisøren, lægen, ejendomsfunktionæren i boligområdet, en kommunalt ansat eller andre i byen som eneste samtalepartner i deres liv. Vi vil gerne have folk ind i mere givende og blivende fællesskaber, fordi vi ved fra forskningen, at gode sociale relationer giver god mental trivsel. Nogle borgere fortæller, at de ikke har talt med andre end frisøren, siden de blev klippet sidst. Andre bestiller tid hos lægen hver uge, ofte bare for at have én at tale med.
Mia og hendes kollegaer, som arbejder som Fællesskabsguider, i Fællesskabsby Ringsted har derfor besøgt frisørerne, lægehusene, fysioterapeuterne, hjemmeplejen, ejendomsfunktionen, apotekerne og en masse andre aktører i byen, hvor de har indgået en dialog med personalet om at bruge fællesskaber som en del af dialogen med borgerne, så de kan blive klædt på til at vejvise deres kunder eller patienter til Fællesskabsguiden, der kan rådgive den enkelte til at finde vej til relevante fællesskaber.
- Vi har også fået apotekerne med. De synes, det er en super god idé. De vil rigtig gerne have en rolle i lokalsamfundet, hvor de kan være med til at forbedre borgernes sundhed ved at få flere til at blive en del af fællesskaberne. De tilbyder også, at foreninger i byen eller kommunale sundhedsindsatser kan låne deres lokaler til foredrag om for eksempel sundhed eller sundhedsfællesskaber af forskellig slags. Der ligger så mange skjulte ressourcer i en by, som vi skal have synliggjort overfor hinanden, så de kan komme flere til gavn. Ligesom mange andre aktører på tværs af fagprofessionelle og helt almindelige borgere i byen vil apotekerne også gerne være med til at vejvise borgerne til at bruge metoderne i Fællesskabsby, fortæller projektlederen.
Noget man taler om
Henrik Hvidesten er glad for den opbakning Fællesskabsby Ringsted har fået, og mulighederne projektet har bragt med sig i byen.
- Det er et projekt, der er kommet ud over kanten. Noget man taler om.
Ole Jacobsen er enig.
- Det her projekt har ramt noget – på det helt rigtige tidspunkt.
FAKTA: Fællesskabsby Ringsted er et samarbejde mellem Ringsted Kommune, DAB og Komiteen for Sundhedsoplysning.
Visionen er at få alle i byen til at tænke aktivt på – og bruge – positive fællesskaber som løftestang til bedre trivsel og øget livskvalitet for alle borgere. Målet er at få skabt en infrastruktur i byen, hvor så mange som muligt indtager rollen som vejviser til fællesskaber.
Nordea-fonden har støttet Fællesskabsby Ringsted med cirka otte millioner kroner.
Ulvemose Huse vandt et nektarbed
E-nyt nr. 12 2023
Spørg os
-
Hvor står jeg på ventelisten?
Du finder din plads på ventelisten ved at logge ind på "Min side" og klikke på fanen "Min boligsøgning" øverst.
Klik derefter på "Mine opskrivninger" i venstre side af skærmen.
Her kan du for hvert boligselskab se, hvilken plads du har på ventelisten til de forskellige boligtyper.
Klik på "+Vis boliger du er skrevet op til".
Hvis du ikke kan huske din adgangskode, kan du trykke på knappen "Få din adgangskode." Derefter skal ud indtaste din e-mail adresse eller dit interessentnummer. Hvis dette ikke fungerer, kan du ringe til Servicecentret på telefon 77 32 00 00, hvor du kan få hjælp.
-
Sidst var jeg nr. 50 på ventelisten, hvorfor er jeg nu nr. 52 på ventelisten?
Din placering på ventelisten kan 'gå op og ned' afhængig af, om de andre personer på ventelisten vælger at være aktive eller stille deres ansøgning i bero.
Alle personer på ventelisten er dog placeret efter, hvor længe de har stået på ventelisten.
-
Hvorfor er jeg slettet? Jeg har ikke modtaget et girokort.
Desværre glemmer mange at oplyse DAB om deres nye adresse, når de flytter. Det betyder, at vi ikke kan sende dem et girokort til genopskrivning og de bliver slettet fra ventelisten. HUSK derfor altid, at du skal meddele DAB din ny adresse.
Husk, at du automatisk bliver slettet fra ventelisten når du får tildelt en bolig.
Husk at give DAB besked, hvis du flytter mens du står på venteliste hos os til en bolig. Ellers kan vi ikke sende dig et nyt girokort, når det bliver tid til genopskrivning. Betaler du ikke til tiden, bliver dit navn slettet fra ventelisten.
-
Hvor står jeg på ventelisten?
Du finder din plads på ventelisten ved at logge ind på "Min side" og klikke på fanen "Min boligsøgning" øverst.
Klik derefter på "Mine opskrivninger" i venstre side af skærmen.
Her kan du for hvert boligselskab se, hvilken plads du har på ventelisten til de forskellige boligtyper.
Klik på "+Vis boliger du er skrevet op til".
Hvis du ikke kan huske din adgangskode, kan du trykke på knappen "Få din adgangskode." Derefter skal ud indtaste din e-mail adresse eller dit interessentnummer. Hvis dette ikke fungerer, kan du ringe til Servicecentret på telefon 77 32 00 00, hvor du kan få hjælp.
-
Sidst var jeg nr. 50 på ventelisten, hvorfor er jeg nu nr. 52 på ventelisten?
Din placering på ventelisten kan 'gå op og ned' afhængig af, om de andre personer på ventelisten vælger at være aktive eller stille deres ansøgning i bero.
Alle personer på ventelisten er dog placeret efter, hvor længe de har stået på ventelisten.
-
Hvorfor er jeg slettet? Jeg har ikke modtaget et girokort.
Desværre glemmer mange at oplyse DAB om deres nye adresse, når de flytter. Det betyder, at vi ikke kan sende dem et girokort til genopskrivning og de bliver slettet fra ventelisten. HUSK derfor altid, at du skal meddele DAB din ny adresse.
Husk, at du automatisk bliver slettet fra ventelisten når du får tildelt en bolig.
Husk at give DAB besked, hvis du flytter mens du står på venteliste hos os til en bolig. Ellers kan vi ikke sende dig et nyt girokort, når det bliver tid til genopskrivning. Betaler du ikke til tiden, bliver dit navn slettet fra ventelisten.
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar