DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • DAB afholder ordinært repræsentantskabsmøde og garantforsamling
Tilbage 09.02.2021

DAB afholder ordinært repræsentantskabsmøde og garantforsamling

Alle selskabs- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer er inviteret: sæt kryds i kalenderen lørdag den 8. maj 2021.

Tekst: Ulla Gregor

Forhåbentlig er vi vendt tilbage til en mere normal hverdag i foråret 2021, hvor vi den 8. maj afholder DAB’s repræsentantskabsmøde og garantforsamling. Selvom der er en vis usikkerhed omkring afholdelse af et fysisk møde, grundet COVID-19 og de deraf følgende restriktioner, er vi håbefulde, og vi arbejder på, at vi igen kan mødes på Radisson Blu Scandinavia Hotel på Amager.

Program bliver tilpasset

Dørene åbnes klokken 12 for udlevering af stemmesedler, og den formelle del af mødet afholdes klokken 13-15. Programmet vil naturligvis blive tilpasset afhængig af restriktioner og mulighed for forsvarlig afholdelse af møderne.

Om der kommer eksterne oplægsholdere, eller om det bliver muligt at servere noget at spise, kan vi ikke oplyse endnu. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Alle selskabs- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer er inviteret

Alle DAB-repræsentantskabsmedlemmer og garanter v/formanden indkaldes, men vi vil også gerne invitere alle selskabs- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer, som vedtægterne giver mulighed for. Efter repræsentantskabsmødet holdes der garantforsamling.

Forslag til dagsordenen

Eventuelle forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være indsendt til DAB senest to uger før repræsentantskabsmødet/garantforsamlingen. Fristen er lørdag den 24. april 2021.

Kandidater til DAB’s bestyrelsesposter

Ønsker du at stille op til DAB’s bestyrelse, kan du vælge at gøre dette helt frem til selve mødet, hvor afstemningen finder sted. Her vil du få mulighed for at præsentere dig og fortælle forsamlingen om din bevæggrund for at stille op til bestyrelsen.

Tilmelding

Tilmeldingen foregår digitalt. Invitationer til repræsentantskabsmøde og garantforsamling sendes ud efter påsken med tilmeldingsfrist mandag den 19. april.

Næste nyhed

Køge Kommune har valgt DAB som administrator af 15 nye boliger

Forrige nyhed

En sidste tak

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB-Lejerbo tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt