DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Cirkus er sjovest, når man laver det selv
Tilbage 30.07.2019

Cirkus er sjovest, når man laver det selv

Børnene i Værebro lavede deres egen flotte forestilling sammen med Cirkus Panik. Aktiviteterne fortsætter hele sommeren.

Stur, stur nummer! Dygtige cirkusartister i Værebro. Foto: Stine Jespersen

Tekst: Jesper Jensen

I uge 29 kom cirkus til Værebro Park. Det var cirkus uden elefanter og søløver – til gengæld var der masser af glade børn i manegen. Cirkus Panik laver nemlig forestillinger sammen med børnene i de boligområder, hvor teltpælene slås op.

Forestillingen bød på alle de typiske numre: linedans, tricks på stylter og mini-cykler og imponerende akrobatik oppe under teltkuplen. Børnene bidrog med det, de kunne, og fik en hjælpende hånd af de erfarne artister.

Det skal være en sejr

“Hele vores projekt er, at alle skal være to meter høje, når de går ud af vores telt, uanset hvad de har lavet. Det skal være en sejr. Al den konkurrence og perfekthed, der er i vores samfund, har vi ikke lyst til at være del af. Alle kan ikke alt, men når man har gjort sit bedste, kan man ikke gøre mere, og det er vores fornemmeste opgave at have gearet til det”, fortæller cirkusdirektør Miss Tatiana, der har 37 år på bagen i Cirkus Panik. Hun er tredje generation.

I ugen op til forestillingen blev omkring 50 små artister trænet af Cirkus Paniks erfarne folk på græsset udenfor Skovbrynets Skoles SFO, og torsdag præsenterede de alle kunsterne i egne flotte kostumer og til levende musik og sang.

“Det er et skønt område her i Værebro, og alle børnene er meget søde. Nogle af dem er også meget små, men de er gode til at forstå, hvor vi vil hen. Og vi har et skønt samarbejde med pædagogerne fra Skovbrynets Skoles SFO”, siger Tatiana, som i en alder af 54 stadig starter dagen med en frisk hulahop-tur.

Samarbejde og træning er vejen frem

Et af forestillingens numre var fem piger på mellem syv og 10 år, der lavede akrobatik med en ring højt oppe over savsmulden.

“Vi trænede bare og troede lidt på det, og så ku' vi det bare”, siger en af pigerne med ordene 'Believe in yourself' på trøjen. “Selvom man bor forskellige steder, så kan man godt arbejde sammen som et hold”, fastslår den unge akrobat. Alle fem svarede uden tøven, at de stiller op igen, næste gang Cirkus Panik er i byen.

Glad Sommer i Gladsaxe

Cirkus Paniks forestilling er arrangeret i samarbejde med Skovbrynets Skoles SFO. Forestillingen er en del af Glad Sommer i Gladsaxe. Se hele programmet på gladsaxe.dk/gladsommer eller “Ferieaktiviteter i Værebro” på Facebook. Sommeraktiviteterne kører til og med uge 32.

Næste nyhed

Fem tips til flotte krukker og altankasser

Forrige nyhed

E-nyt nr. 8 - 2019

Spørg os

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt