Carlsro Rejseklub inviterer beboerne på tur
Carlsro Rejseklub, der er tilknyttet Carlsro Boligafdeling i Rødovre almennyttige Boligselskab, har sit program klar for 2016. Programmet indeholder en række forskellige typer arrangementer - alle til en overkommelig pris.
Blandt andet kan deltagerne hoppe på en lejet turistbus og besøge et smukt naturområde i Spreewald eller de kan besøge Verden Rundt og Den Gamle By i Aarhus på en tre dages bustur.
Et helt nyt tiltag er fællesspisning i slutningen af sæsonen, hvor medlemmerne kan få en snak om deres rejser med andre, der også har fået en på opleveren i løbet af året.
Fordelen ved at tage med rejseklubben på tur fremfor selv at arrangere sin tur kan Gert Sager, formand for Carlsro Rejseklub, udtale sig om.
- Vi er lige så trygge at tage afsted med som de større rejseselskaber, og hos os er fordelen, at alle kender alle. Deltagerne hentes og sættes af i bebyggelsen, så det er også nemt for dem, fortæller han.
Det koster 75 kroner årligt at være medlem af klubben, og du skal bo i boligafdelingen Carlsro.
mgl