Bybjerget har fået videoovervågning
Af Margrethe Løkkegaard
Der er opsat kameraer i opgange, elevatorer og ved parkeringspladser, og beboerne er positive overfor tiltaget.
- Flere beboere fortæller mig, at det er dejligt, at vi har fået videoovervågning. Især de ældre beboerne føler sig mere trygge, fortæller ejendomsmester Stig Christophersen.
Videooptagelserne kan bruges af politiet, hvis boligafdelingen rammes af hærværk eller anden form for kriminalitet, forklarer Stig Christophersen.
Især i elevatorerne har videoovervågningen givet positive resultater. Før blev der malet graffiti på væggene, og der blev smidt affald i elevatorerne. Det betød, at de jævnligt skulle rengøres en ekstra gang om ugen. Men fordi alle nu ved, at der er videoovervågning, er der ikke længere nogen problemer.

