Boligselskaber og kommunalbestyrelse mødtes om boligpolitik

Tekst og foto: Johnny Gudmand

Der var godt fyldt ved de små firkantede borde i det orange selskabslokale i Sorgenfrivang II, da Boligselskabernes samarbejdsudvalg i Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune holdt møde, hvor kommunalbestyrelsen og beboerdemokrater fra de almene selskaber i kommunen var inviteret. Temaet for mødet var boligpolitik og fremtidens blandede by og den almene sektors rolle.

Mette Mechlenborg, boligforsker ved BUILD AAU, var en af oplægsholderne, og én af hendes vigtige pointer var, at boligmassen skal ses på en ny måde. Hun var inde på, at mange sidder i boliger, der er for store til deres behov, efter børnene er fløjet fra reden, mens andre har behov for netop de boliger.

- I stedet for at tænke nyt, skal man tænke på dynamik. Hvordan kan vi flytte rundt på det, der er. Vi kan ikke tvinge folk til at flytte, for det er deres hjem. Vi ved, vi skal tilbyde dem noget bedre, og der er muligheder derude. Det er måske en af de vigtigste ting, vi skal tænke, når vi tænker den blandede by. Vi skal blive meget bedre til at tænke i variationer.

- Når der bliver ændret på ens liv, og man bliver fyret, bliver skilt, eller mister sin partner, så betyder det at kunne blive i sit område meget for de fleste, men hvis der ikke er alternativer, bliver de siddende i den store bolig, forklarede forskeren.

Det sociale i arbejdet

Hvorfor er det vigtigt at have almene boliger, og hvilke samfundsproblemer er sektoren med til at løse? Det var spørgsmålet, som Ole Jacobsen, administrerende direktør i DAB, skulle besvare. I sit svar kom han ind på det sociale arbejde, som ejendomsfunktionærer udfører hver dag.

- Næsten alle boligafdelinger har ejendomsfunktionærer, der i dagligdagen er med til at holde hånden under nogle svage medborgere. Samtidig er der en national aftale om effektivitet, som alle boligselskaber i Danmark arbejder på at nå, og det kan konflikte med den tid, funktionærerne bruger på den sociale del af deres arbejde, sagde Ole Jacobsen.

Det kan være den tid, de bruger på tryghedsbesøg hos nogle særligt udsatte beboere, men også når de hjælper beboerdemokratiet med praktik ved forskellige arrangementer. Men hvad nytter det? Det kan være svært at gøre konkret, fordi det er svært at måle.

- Der findes dog erfaringer fra det boligsociale arbejde, der viser, at hvor der er boligsociale projekter, og hvor man fokuserer på, at få folk til at blive boende længere, på økonomisk rådgivning, på fællesskab og på et godt tæt samarbejde med den lokale kommune, der får vi resultater. Vi får lavere fraflytning, færre tomgange og færre tab ved fraflytningen, sagde Ole Jacobsen. 

Mette Mechlenborg, boligforsker ved BUILD AAU, fortalte, at vi skal anskue boligmassen på en anden måde end tidligere.

Bent Madsen, administrerende direktør i BL, gennemgik, hvordan den almene sektor påvirker en kommunes økonomi, og hvordan finansieringsmodellen for alment byggeri ser ud.

Et plus

Bent Madsen, administrerende direktør i BL, fortalte om, hvordan den almene sektor påvirker en kommunes økonomi. Først så han på andelen af almene beboere på offentlig ydelse. Her var tallet 20,8 procent i Lyngby-Taarbæk Kommune. På landsplan er tallet i snit 31 procent.

- Når man ser på andelen af offentligt forsørgede i de almene boliger på tværs af kommuner, så er Lyngby-Taarbæk Kommune en af de kommuner, hvor man ligger allerlavest, sagde Bent Madsen, der også kunne fortælle, at 46 procent af alle anvisninger til almene boliger i Lyngby-Taarbæk er kommunale anvisninger.

Den administrerende direktør var blevet bedt om at besvare, hvor meget kommunen og staten får i skatteindtægter minus det, der bliver giver i offentlige overførsler i befolkningsgruppen til 18-64 år i de almene boliger.

- Det er et stort spørgsmål. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der et plus. Der er andre dele af landet, hvor man må sige, at der er et minus, hvor det er lidt sværere at komme i arbejde end her, sagde den administrerende direktør.

Bent Madsen gennemgik også den unikke og robuste finansieringsmodel for alment byggeri, en gennemgang, der ikke er plads til her, men på kommuneniveau kunne han fortælle, at:

- Der er selvfølgelig nogle grænser, men gennemsnittet er, at kommunen lægger et grundkapitallån på 10 procent, når kommunen giver tilsagn til byggeriet. Hvis grunden koster 2 millioner, så er det 10 procent af de 2 millioner, som kommunen får tilbagebetalt efter 50 år. Det er rente- og afdragsfrit, så kommunens omkostning er sådan set alternativomkostningen ved at have 200.000 kroner stående til en rente, der er 2-3 procent. Det er den reelle omkostning.

Undervejs i oplæggene var spørge- og kommentarlysten stor, og arrangementet sluttede af med en debat.