DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Boligselskab er med i partnerskab for biodiversitet
Tilbage 06.06.2024

Boligselskab er med i partnerskab for biodiversitet

Hovedstadens alm. Boligselskab har skrevet under på en ny partnerskabsaftale, der skal sikre biodiversitet i hovedstaden.

Hovedstadens alm. Boligselskab er blandt Københavns Kommunes 19 største grundejere, som er med i en ny partnerskabsaftale om biodiversitet. Til sammen råder de over 40 procent af hele byens grundareal.

Selskabsformand Birgitte S. Kortegaard glæder sig over den nye aftale, som hun på FN’s biodiversitetsdag den 22. maj var med til at skrive under på.

- Som alment boligselskab med knap 1.600 boliger i København kan vi gøre en forskel for biodiversiteten på det nære plan og i en større kontekst. Det betyder noget for vores beboere at have grønne omgivelser midt i byen. Det er med til at skabe gode boligområder, hvor mennesker trives. Hovedstadens almennyttige Boligselskab er en del af København, og selvfølgelig skal vi være med til at sætte et grønt præg på byen nu og i fremtiden, som vi kan gøre ved at være med i partnerskabsaftalen, siger Birgitte S. Kortegaard.

Forbedrede levesteder

Med aftalen vil man blandt andet screene arealer for at se, hvor der er særlige potentialer for biodiversitet. Det skal give kommunen og grundejerne konkrete anbefalinger og et overblik over, hvor de kan forbedre levestederne for dyr og planter eller skabe bedre sammenhæng mellem grønne områder på tværs af matrikler. Parterne skal også udarbejde en baseline for deres arealer, så det bliver muligt at følge biodiversitetens udvikling.

Partnerskabet sætter desuden fokus på at dele viden og inspiration. Det sker gennem årlige partnerskabsmøder, ligesom der bliver skabt et fagligt netværk om biodiversitet for grundejerne.

Læs mere om partnerskabsaftalen her

Repræsentanter fra de 19 grundejere i selskab med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (midt for). Birgitte S. Kortegaard, formand for Hovedstadens alm. Boligselskab, står umiddelbart til højre for overborgmesteren. Foto: Claudia Dons

Næste nyhed

Endelig blev første spadestik taget til 40 nye plejeboliger på Stevns

Forrige nyhed

DAB nyhedsbrev nr. 3 - 2024

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt