DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Børn og voksne byggede til bier og biller
Tilbage 04.10.2023

Børn og voksne byggede til bier og biller

Beboere fra Præstebakken i Esbjerg har indviet et helt nyt insekthotel.

Tekst: Julie Grothen Foto: Privat

En søndag i september mødtes børn og voksne fra Afd. 5 - Præstebakken, der er en del af B’32 i Esbjerg, for sammen at bygge et flot insekthotel til afdelingen.

Idéen opstod, efter afdelingen havde haft besøg af landskabsarkitekt Marianne Alsing, der var på grøn gennemgang, hvor biodiversitet var et af emnerne.

Hygge for børn og voksne

Det var Præstebakkens fritidsforening, som står for arrangementer og udflugter i boligafdelingen, der havde arrangeret dagen.

- Formanden for afdelingsbestyrelsen spurgte, om vi kunne tænke os at hjælpe til. Så vi aftalte en dato med viceværten for, hvornår det skulle foregå, og de var meget behjælpelige og hjalp med at hænge opslag i opgangene, fortæller Anette Sørensen fra fritidsforeningen, som sørgede for pølser og brød til arrangementet.

- Vi mødtes oppe på bakken, hvor insekthotellet skulle bygges. Vi var omkring 30 mennesker, både voksne og børn. Vi gik sammen ud for at finde træ, kogler og andet, der kunne bruges. Det var rigtig hyggeligt, det syntes børnene også. De var med til at bore og save, siger Anette Sørensen.

Viceværter var med

Boligafdelingens viceværter havde på forhånd været på genbrugsstationen for at finde nogle af de materialer, der skulle bruges til insekthotellet, og de tog også aktivt del i hotelbyggeriet.

- Det betyder alt for os, at viceværterne er med. Det er rart at være sammen på den måde. Vi fik snakket om mange ting, mens vi arbejdede. Det er rigtig flot, at de bakker op, siger Anette Sørensen.

Viceværtafløser Flemming Johansen var en af de tre ansatte, der deltog i arrangementet.

- Det var for hyggens skyld, også så børnene ved, hvad vi går og laver. Vi stillede vores værktøj til rådighed, selvom det var søndag. Vi har et rigtig godt samarbejde med fritidsforeningen, siger Flemming Johansen.

Det er allerede planlagt, at der næste år skal bygges endnu et insekthotel til glæde for både beboere, bier og biller.

 

Ejendomsassistenterne Flemming Johansen og Jan Jørgensen var med til at bygge insekthotellet i Præstebakken.

Det var en hyggelig solskinsdag i Præstebakken.

Masser af biodiversitet

I Præstebakken er der mange gode eksempler på biodiversitet, fortæller landskabsarkitekt Marianne Alsing.

- Der er mange store træer i afdelingen. Et stort, gammelt egetræ kan være levested for rigtig mange forskellige insekter, fugle og svampe. I et gammelt træ kan der være op mod 800 forskellige arter, siger Marianne Alsing.

- Boligafdelingen har også etableret flere blomsterenge med masser af nektar og pollen til insekterne, og de har bevaret en gammel kampestensmur, frem for at bygge en ny mur af beton. Det er det helt rette element for de insekter, som skal have et solrigt levested med jord og hulrum, de kan bo i, fortæller landskabsarkitekten.

Børn og voksne deltog i byggeriet af insekthotellet.

- Der er mange store træer i afdelingen. Et stort, gammelt egetræ kan være levested for rigtig mange forskellige insekter, fugle og svampe. I et gammelt træ kan der være op mod 800 forskellige arter, siger landskabsarkitekt Marianne Alsing.

Næste nyhed

Vildtbanegårds ejendomskontor deltager i Projekt Motion

Forrige nyhed

Nyhedsbrev nr 5 - 2023

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt