DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Bo med Natur
Tilbage 01.07.2021

Bo med Natur

Ny kampagne skal få bæredygtighed til at blomstre endnu mere på tværs af de DAB-administrerede boligafdelinger.

Tekst: Julie Grothen. Illustration: Uwe Jahn.

Der er udsigt til frodige blomsterenge og masser af summende insektliv, når kampagnen ”Bo med Natur” går i luften – og i jorden – i alle de boligafdelinger, der vil være med.

Fokus på biodiversitet

I 2019 valgte 225 DAB-administrerede boligafdelinger at bidrage til bæredygtighed i Plant et træ-kampagnen, hvor DAB donerede et træ til de boligafdelinger, som deltog. Med Bo med Natur får boligafdelinger mulighed for at så en blomstereng. Kampagnen skal styrke DAB’s grønne vision – med fokus på biodiversitet.

- De boligafdelinger, der vil være med, får et startkit til at gå i gang med at anlægge en blomstereng i boligafdelingen. De får en pose med frø til 100 kvadratmeter blomstereng, et skilt til at sætte op og en vejledning til, hvordan de skal gøre. De får også en tekst, så de kan formidle indsatsen til beboerne på Facebook eller i et beboerblad for eksempel, fortæller landskabsarkitekt Marianne Alsing.

Bo med Natur er en del af DAB’s fokus på FN’s Verdensmål og tager udgangspunkt i

DAB’s strategi om Grøn vision:  at vi bidrager til at skabe en bæredygtig hverdag ved at styrke beboernes viden om og handlemuligheder i forhold til at bo bæredygtigt.

Inspiration til mere natur

Det er håbet, at Bo med Natur kan være løftestangen til endnu mere vild natur i afdelingerne.

- Det er jo kun 100 kvadratmeter i den enkelte boligafdeling, men hvis 200 boligafdelinger er med, så kan du jo gange op. Vi håber også, at nogle boligafdelinger går videre med flere blomsterenge, og det kan måske også inspirere beboerne til at gøre noget selv, hvis de har egen have eller altan, forklarer Marianne Alsing.

I løbet af efteråret vil der komme mere information, og boligafdelinger kan melde sig til sidst på året. Startkittet med frø og vejledning bliver sendt ud i begyndelsen af foråret 2022. Der skal sås i april, alt afhængig af temperaturerne, så det kan allerede nu tænkes ind i planlægningen.

Næste nyhed

E-nyt nr. 7 2021

Forrige nyhed

Beboere flyttede ind og blev budt velkommen med indvielsesfest

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB-Lejerbo tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt