DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Beboere fejrer 70-års jubilæum i Kalundborg
Tilbage 07.09.2018

Beboere fejrer 70-års jubilæum i Kalundborg

Søndag den 2. september var alle beboere i Kalundborg almennyttige Boligselskab inviteret med til at fejre boligselskabets 70-års jubilæum.

Søndag den 2. september var alle beboere i Kalundborg almennyttige Boligselskab inviteret med til at fejre boligselskabets 70-års jubilæum.

Tekst: Martha Libach Burup. Foto: Dorthe Fensbo

70 år efter det allerførste spadestik fejrede beboerne i boligselskabet jubilæet med cirkus, musik og underholdning for både børn og voksne. Alle beboerne i boligselskabets mere end 1.000 boliger var inviteret til at deltage i festlighederne, der foregik i Klosterparken.

Der var underholdning i topklasse leveret af Cirkus Tværs, Kalle, der er kendt fra tv-kanalen Ramasjang og Mek Pek og Habbasutterne. Gæsterne kunne også tage en svingom og nyde tonerne af Thomas Helmigs, Tommy Seebachs og ABBA’s klassikere leveret af det lokale band Good Stuff.

Cirkus Tværs, der optrådte på festdagen, holder til i Gellerup og er venskabs-cirkus med Cirkus O’Laiski fra Kalundborg, hvis artister også deltog i jubilæumsfesten. Efter Cirkus Tværs’ forestilling fik alle børnene mulighed for at prøve cirkusartisteri. Med hjælp fra cirkusartisterne, kunne de øve sig i at jonglere, hulahoppe, køre på ethjulet cykel og meget mere.

Formanden for Kalundborg almennyttige Boligselskab, Richard Poulsen, har efter søndagens festlige arrangement fået flere glade tilbagemeldinger.

-Jeg synes arrangementet i den grad er vellykket. Det glæder mig, at så mange beboere mødte op og tog delt i festlighederne. Vi ville ikke bare have en reception, fordi vi har erfaring med, at der ikke kommer så mange beboere. Og nu kan jeg se, at det var en god beslutning, fortæller Richard Poulsen.

Jubilæumsskrift til alle beboere

Kalundborg almennyttige Boligselskab blev oprettet for 70 år siden, da der blev taget første spadestik til boligafdelingen Klosterparken. Nu består Kalundborg almennyttige Boligselskab af i alt 11 boligafdelinger, et plejecenter og et forsamlingshus. Senest er den ny boligafdeling Tornsbjærg blevet stiftet, hvor 30 nye boliger vil blive bygget. Et ny fælles aktivitetshus er også på vej.

Den 6. juli 1948 begyndte det hele på Kalundborg Rådhus, og en måned senere var gravearbejdet til byggeriet af Klosterparken sat i gang. I 1950 kunne beboerne flytte ind i Kalundborg almennyttige Boligselskabs første boligafdeling.

Richard Poulsen har i anledningen af jubilæet sammensat et jubilæumsskrift, der er delt ud til alle boligselskabets beboere.

Jubilæumsskriftet beskriver alle boligafdelingerne i Kalundborg almennyttige Boligselskab. Jubilæumsskriftet fortæller blandt andet, hvad der ligger til grund for navngivningen af alle boligafdelingerne, og hvor de er placeret. Skriftet viser også billeder af alle boligafdelingerne.

Læs mere om Kalundborg almennyttige Boligselskab her.

Klik på billedet nedenfor, og se flere billeder fra dagen.

Forrige Næste
Næste nyhed

E-nyt nr. 9 - 2018

Forrige nyhed

Sønderbys beboere fejrede jubilæum med fest på torvet

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt