DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • Beboere fejrede 75-års jubilæum i Solparken
Tilbage 03.09.2025

Beboere fejrede 75-års jubilæum i Solparken

Solparken i Lyngby fyldte 75 år, og det blev fejret med en dag med fællesspisning, band og hygge, hvor mere end 100 deltog.

Tekst: Julie Grothen Foto: Privat

Mere end 100 deltagere satte sig til bords i festteltet lørdag aften den 30. august for at markere 75-års jubilæet for Solparken, som er en del af Lyngby alm. Boligselskab. Der var helstegt pattegris på menuen, dertil kunne beboerne nyde fadøl, vin og sodavand, og efter middagen var der live-musik.

- Det gik rigtig godt. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger om mad og band, fortæller formand i bestyrelsen Martin Christiansen.

Fejringen af Solparken startede allerede klokken 13 med jazzband, kaffe og fødselsdagskage, og Martin Christiansen holdt en jubilæumstale for den bevaringsværdige bebyggelse. Om eftermiddagen deltog 50-70 beboere, og formanden er glad for, at det lykkedes at arrangere festdagen.

- Vi synes, at bebyggelsen - og ikke mindst beboerne - fortjener det. Det er en dejlig ejendom med et dejligt parkanlæg. Vi vil gerne holde fast i alt det, siger Martin Christiansen.

Genstart af det sociale

Det var afdelingsbestyrelsen, som stod bag jubilæumsarrangementet, og alle beboere havde fået en invitation i postkassen, ligesom der blev gjort reklame for festlighederne med et opslag i opgangene.

- Det er længe siden, vi har haft et arrangement, så det var lidt en genstart. Vi har været i gang med en stor renovering i afdelingen, og derfor har sociale arrangementer været lidt i baggrunden, fordi vi i bestyrelsen har brugt al vores tid på den, siger Martin Christiansen.

Om nogle måneder skal afdelingen i gang med endnu et stort projekt med udskiftning af faldstammer, men Martin Christiansen håber, at der også bliver overskud til at arrangere gløgg og æbleskiver ved juletid.

- Det betyder meget med fællesskab. Vores intention er at have flere sociale arrangementer, men det er også en afvejning, for vi er nødt til at have fokus på renoveringen, siger han.

Solparken blev tegnet af arkitekt Eske Kristensen, og parkbyggeriet er bevaringsværdigt i kategori 4 og 5.

Unge og ældre var samlet for at fejre Solparken i Lyngby.

Der blev spillet op i den bevaringsværdige parkbebyggelse.

Næste nyhed

Arnes bevaringsværdige vænge vist frem

Forrige nyhed

Besøg et af Danmarks over 400 seniorbofællesskaber

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB-Lejerbo tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt