DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Nyheder
  • ”At få farver og liv til Værebro Park betyder meget”
Tilbage 12.12.2023

”At få farver og liv til Værebro Park betyder meget”

Kunstprojekt ”Kunst i Værebro Park” har i perioden 2018-23 ført mere liv og flere farver til Værebro Park. Det gør en forskel, mener bestyrelse.

Sådan ser de farverige bord-bænkesæt med beboerfortællinger ud.

Tekst og foto: Johnny Gudmand

Kunstprojektet ”Kunst i Værebro Park” har ført farve og liv til boligafdelingen. Projektet kørte fra 2018-23 og var et samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen i Værebro Park, Statens Kunstfond, kunstnere og en lang række lokale aktører.

Det hele startede med, at kunstnere kunne ansøge om at deltage i projektet. Der blev udvalgt fire kunstnere, som flyttede ind i et lokale i Værebro Centeret.

Her er der blevet vist udstillinger, holdt foredrag, startet en malerskole og udviklet kunstneriske aktiviteter. Mange mennesker har sammen lagt kræfter i, at børn, unge og voksne har kunnet mødes og udfolde sig kreativt på kryds og tværs i Værebro Park og i nabolaget. Derudover er der kommet fire permanente kunstværker, som beboere og folk udefra kan nyde.

- At få farver og liv til Værebro Park betyder meget, siger Ingelise Henriksen, der var medlem af styregruppen i projektet, og samtidig er hun en del af afdelingsbestyrelsen.

Beboerhuset

Sammen med sin mand, afdelingsformand Iver Skov Henriksen, er Ingelise Henriksen mødt op i beboerhuset for at fortælle om det nu afsluttede projekt over en kop kaffe. Huset spiller en vigtig rolle.

- Det har været et omdrejningspunkt for projektet, for det ligger meget centralt. Der er ingen tvivl om, at projektet har lokket flere i beboerhuset. Bord-bænkesættene af Jesper Aabille lige udenfor er baseret på beboerfortællinger, og han har brugt beboernes liv og deres input til at vælge motiver, siger Iver Skov Henriksen.

- Folk har set Jesper arbejde på projektet, og det har skabt opmærksomhed. Vi har mange beboere, der spiser ved bordene, og de bliver brugt til mange forskellige aktiviteter, siger Ingelise Henriksen.

Begge glæder de sig over, at de omkring 3.000 beboere i Værebro Park respekterer kunsten og passer rigtig godt på den. 




Denne ”gravko” er af Jesper Aabille og refererer efter sigende til en rigtig gravko, der er begravet i Værebro Parks store kælkebakke.

Ingelise Henriksen og Iver Skov Henriksen mener, at kunstprojektet har bidraget positivt til Værebro Park.

Der er ingen tvivl om, at Karolines værk har skabt noget debat herude. Nogle synes om det, andre gør ikke, og det er det, kunst kan, siger Iver Skov Henriksen.

Ud af boligen

Mens værker med deres udformning skaber farve og lidt spræl i bebyggelsen, så er der også under projektet kommet mere liv i området.

- Projektet har fået flere beboere til at komme ud af deres boliger. Mange har engageret sig. Der er selvfølgelig de beboere, der bare gerne vil bo. Men blandt de andre er flere kommet mere ud. Vi har nogle grupper, der er særligt gode til at deltage, og så har vi andre, hvor det er lidt sværere. Det gælder særligt de 30-50-årige. De har lidt mindre tid end os, der er pensionister, siger Iver Skov Henriksen og tilføjer, at der under projektet er udsprunget en kunstskole, som fortsætter også efter projektet er slut.

- Det har påvirket fællesskabet, fordi kunsten indirekte er et socialt fællesskab, og der har været nogle aktiviteter, som har fået folk til at samles, siger Ingelise Henriksen.

Både hun og Iver Skov Henriksen fremhæver desuden boligafdelingens farverige og meget forskellige legepladser som noget andet, der bringer liv.

- Det trækker folk ude fra villakvarterne ind. Det er næsten kunstværker i sig selv, fortæller Ingelise Henriksen, der har boet i Værebro Park i mere end 50 år, mens Iver Skov Henriksen har boet der i snart 40 år.

Bænken her hedder Pause og er af Javier Tapia. Den er et af de permanente værker.

Næste nyhed

Se videoen: Fællesskabsdag 2023

Forrige nyhed

DAB nyhedsbrev nr. 6 2023

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt