100-årige Aksel: ”Det vigtigste er kærligheden til familien”
Tekst: Johnny Gudmand. Foto: Privat
Da Aksel Stendell i februar fyldte 100 år, blev han fejret med en flot reception og en middag sammen med familien.
- Det kunne ikke være meget bedre, siger Aksel Stendell, der har boet i Allerød Torv i 25 år og i 10 af årene var formand for afdelingsbestyrelsen.
At være en del af en bestyrelse var på ingen måde nyt for beboeren, der gennem det meste af sit liv har haft betydningsfulde direktør- og bestyrelsesposter.
Cv’et er langt og tæller blandt andet jobbet som underdirektør i Hovedstadens Brugsforening(senere fabriksdirektør da HB og FDB fusionerede), opgaven som administrerende direktør for fagbevægelsens presse og et væld af bestyrelsesposter i blandt andre Danske Dagblades Forening, Bladkompagniet, Ritzaus Bureau og statsministerielle udvalg vedrørende dagspressens distributionsforhold og mediekommissionen.
Familielivet
Aksel Stendell har haft et meget udadvendt liv, mens han var i job, og familien har altid betydet meget for ham. Når han ser tilbage på, hvad et langt liv har lært ham som det vigtigste, siger han:
- Det er vel sammenhold. Det vigtigste er kærligheden til familien. Jeg havde et meget udadvendt liv, mens jeg var i job. Det betød utrolig meget, at jeg havde hjemmet med min familie og mine børn. Det er familien, der er bolværket i det hele. Du kan ikke have et job, hvor du er presset fra morgen til aften, som jeg var indimellem, uden en stærk hjemmefront. Jeg har stadigvæk to børn. Min ældste datter er 74 år, og min yngste er 71 år.
Det almene
Aksel Stendells deltagelse i beboerdemokratiet begyndte, da han ikke længere arbejdede og deltog i færre bestyrelser.
- Jeg begyndte først, da jeg havde sluppet det meste af det andet. Jeg var stadig for aktiv til bare at læne mig tilbage og kastede mig i stedet over beboerdemokratiet. Der var mange ting, jeg syntes burde være anderledes, og derfor gik jeg ind i det, forklarer beboeren.
Da Aksel Stendell voksede op, boede han i et arbejderkvarter. Hans far arbejdede nede i frihavnen, og Aksel erindrer, at husejeren med jævne mellemrum kom og besigtigede boligen og talte med hans forældre om huslejen:
- Jeg tror ikke, mine forældre havde meget at rutte med, og de var nok ofte bagud med betalingen. Det betød, at jeg tænkte ved mig selv, at jeg aldrig skulle udsættes for det samme. Kort efter jeg var gået ud af skolen og begyndte at arbejde, meldte jeg mig ind i Arbejdernes Andelsboligforening. Det var mit første møde med det almene, og jeg har boet alment lige siden – det har været godt, det er der ingen tvivl om.
Se galleri med privatfotos fra dagen nedenfor.

Aksel Stendell blev fejret med en flot reception og en middag sammen med familien.
