DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Bæredygtighed
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • FrivilligNyt
  • Kursus: Find pengene – sådan skaffer I økonomi til jeres aktiviteter
Tilbage 20.02.2023

Kursus: Find pengene – sådan skaffer I økonomi til jeres aktiviteter

Aktive fællesskaber i DAB afholder kurser, der skal gøre det nemmere at søge om midler til sociale aktiviteter i boligafdelingerne.

Tekst: Julie Grothen | Fotomontage: Julie Grothen og Uwe Jahn

Aktiviteter i boligafdelingen er en rigtig god måde at skabe fællesskab på. Når vi samles om en aktivitet, følger der ofte en hyggelig snak og et smil med. Og næste gang vi mødes, kender vi hinanden lidt bedre.

- Der er mange gode idéer til aktiviteter, men hvad enten det er fællesspisning eller en syklub, så kræver det penge at gøre idéer til virkelighed. Penge kan være afgørende for at få en aktivitet til at lykkes, siger Christine Wenstrup, der er fællesskabskonsulent i DAB’s Aktive fællesskaber.

Få hjælp til at søge

Aktive fællesskaber står bag kurset ”Find pengene – sådan skaffer I økonomi til jeres aktiviteter”. På kurset bliver du klogere på, hvordan du søger puljer og fonde. Hvad skal fremgå af ansøgningen, hvor kan du søge, og hvad kan du søge til?

- For de fleste af os kræver det lige lidt hjælp at komme i gang. Til gengæld er det en fordel, at vi skal være helt konkrete i ansøgningen om, hvilke materialer og udgifter der vil være. På den måde kan det at skrive ansøgningen gøre det nemmere at gå fra idé til aktivitet, fortæller Christine Wenstrup.

Som en del af kurset skal deltagerne skrive en ansøgning, ligesom de ser eksempler på andre ansøgninger.

DAB’s Strategiudvalg

Et oplagt sted at søge midler til aktiviteter, der bakker op om fællesskabet i boligafdelingen, er DAB’s Strategiudvalg. Strategiudvalget er nemlig sat i verden for at bakke op om Stærke fællesskaber og Grønne visioner. Læs mere om strategiudvalget her

 - Vi anbefaler altid først at søge DAB’s Strategiudvalg. Det er ikke svært, og det er den mest enkle vej til at opnå støtte for en aktivitet i en boligafdeling, siger Christine Wenstrup.

”Find pengene – sådan skaffer I økonomi til jeres aktiviteter” blev afholdt første gang i december 2022 på Frederiksberg. I begyndelsen af februar 2023 blev kurset afholdt for boligafdelinger i Allerød alm. Boligselskab, og Aktive fællesskaber håber på flere lokale kurser fremover.

Find pengene
  • Du kan tilmelde dig ”Find pengene – sådan skaffer I økonomi til jeres aktiviteter” på Frederiksberg tirsdag den 23. maj. Der er tilmeldingsfrist den 16. maj. Tilmeld dig på aktiv@dabbolig.dk eller på 77 32 01 02.
  • Er du interesseret i, at Aktive fællesskaber afholder et kursus i dit boligselskab, så kontakt Aktive fællesskaber på aktiv@dabbolig.dk eller på 77 32 01 02
Næste nyhed

3D-printet kunst i en gammel daginstitution

Forrige nyhed

”Strategiarbejdet skal sikre, at du har en linje, du prøver at følge”

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt