”Jeg er aldrig utryg – her er lys og liv”

Udsigten fra altanen på 5. sal er helt særlig. Om vinteren kan Kirsten Piil se børnene kælke.

Tekst og foto: Julie Grothen

Sidste år stod Kirsten Piil uden et sted at bo, efter et forlist parforhold. Hun har boet flere steder gennem livet, altid i huse med store haver. Men for godt et år siden flyttede hun ind i Værebro Park i en bolig, der var mindre end dagligstuen i hendes tidligere hjem.

- Jeg har gjort nok rent i store huse i mit liv, siger 63-årige Kirsten Piil, der fik anvist boligen af kommunen.

- I løbet af tre måneder havde jeg noget at bo i. Det er nyistandsat, der er nye døre og køkkenlåger og et nyt badeværelse. Og en rimelig husleje.

Frivillig fra starten

Kirsten Piil, som er på efterløn, blev hurtigt en del af det frivillige arbejde. Hun har taget uddannelsen til bydelsmor, så hun kan hjælpe andre kvinder.

- Jeg vidste, at jeg gerne ville engagere mig og gøre en forskel. Bydelsmødre var oplagt, selvom jeg var den eneste etniske dansker på holdet, siger Kirsten Piil, som er

glad for samarbejdet med de boligsociale medarbejdere i Værebro Park.

Kirsten Piil, som før har arbejdet i et storkøkken, er også med til organisere fællesspisning, hvor 80-90 mennesker mødes og spiser. Menuen har indtil nu stået på indiske og afghanske retter, og der er rift om pladserne i beboerhuset.

- Nogle melder sig og siger, hvad de gerne vil lave. Så køber vi ind, og så møder der nogen ind om eftermiddagen og begynder at lave mad. Vi er meget forskellige, og vi kan byde ind med det, vi kan og har lyst til. Nogle dækker bord. Der er også nogle, der stadig har arbejde, de kommer senere om eftermiddagen. Der er stor tilslutning.

Alt er tilvænning

For Kirsten Piil har det været noget af en tilvænning at flytte ind i Værebro Park. De få kvadratmeter, og en ting som ikke at have sin egen vaskemaskine, gjorde det ikke nemmere i begyndelsen.

- Men alt er en tilvænning, og jeg er et positivt menneske. Nu synes jeg jo, det er skidesmart, at jeg kan gå ned at vaske, og at jeg ikke skal tænke på, om vaskemaskinen fungerer. Tingene fungerer.

Kirsten Piil er meget glad for at bo et sted, hvor der er masser af liv.

- Jeg er aldrig utryg. Her er lys og liv. Det er stort, at jeg lærer så mange mennesker fra forskellige kulturer at kende. Man lever hele døgnet, spiser på forskellige tidspunkter. Jeg synes, det er dejligt at bo her.

Hun kunne godt tænke sig, at der kom et seniorbofællesskab, for Værebro Park har mange fordele, når man kommer op i årene. Her er elevator, bibliotek, frisør, og man kan gå i tørvejr, når man skal i Netto .

- Det er trygt i min alder. Når du er 63, begynder du at tænke langsigtet.

- Her er jeg mere en del af et fællesskab, end man er på en villavej, hvor man bare samles til den årlige vejfest, siger Kirsten Piil.