DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • FrivilligNyt
  • Hørsholm har holdt linjen og hjerterne varme under corona
Tilbage 04.11.2020

Hørsholm har holdt linjen og hjerterne varme under corona

Det frivillige projekt Naboskab, følgeskab, fællesskab samler normalt ældre til fællesskab og kaffe. Det ændrede corona på.

Annette Wedel-Heinen har boet i Breelteparken i tre år. Hun har været frivilligt engageret gennem hele livet.

Tekst og foto: Julie Grothen

Et godt fællesskab begynder tit med, at vi sætter kaffen over. Sådan er det også i Hørsholm, hvor Blå time har samlet ældre til hygge og en snak i faste grupper i flere boligafdelinger. Frivillige og gæster følges til og fra Blå time og Herregruppe, som har fokus på naboskab, følgeskab og fællesskab.

Corona slukkede kaffen

Med forårets corona-restriktioner måtte Annette Wedel-Heinen og de andre frivillige slukke for den fælles kaffemaskine, men de holdt alligevel fast i både frivillige og gæster.

- Vi tænkte: ”hvordan skal vi nu holde kontakten med grupperne?”. Vi fordelte gæsterne blandt de frivillige. Alle, der gerne ville, har fået en opringning én gang om ugen, fortæller Annette Wedel-Heinen, der bor i Breelteparken, som er en del af Hørsholm almene Boligselskab.

Hun har selv haft to at ringe til.

- De har været så glade for det. Den ene er 98 år og tipoldemor, hun er fuldstændig frisk i hovedet og har ingen hjemmehjælp. Under corona købte frivillige fra Røde Kors ind for hende. Hun har klaret det flot, fortæller Annette Wedel-Heinen, der selv er 79 år.

Hun har lavet frivilligt arbejde, så længe hun kan huske og har også meldt sig som Fællesskabsambassadør hos DAB’s Aktive fællesskaber.

Vi tager en sludder

Annette Wedel-Heinen oplever, at den simple opskrift med at ringe og få en kaffesludder på afstand har betydet noget både for gæster og frivillige.

- Vi gjorde ikke andet end at tage en sludder med dem. Vi ringede en gang om ugen og sagde: ”hvordan går det nu?”. Og så fortalte vi dem nogle gode nyheder. Vi har også opfordret dem til at gå en tur, for det måtte man jo godt. Nogle gæster fortæller bare, og andre føler ligeværdigheden i samtalen og siger: ”hvordan har du det?”, lyder det fra Annette Wedel-Heinen.

Vi skal løfte det igen

Ensomhed blandt ældre ikke er noget nyt, men der er kommet fokus på det i corona-tiden, også i medierne.

- Det eneste, de ikke har fået, er samværet, siger Annette Wedel-Heinen Hun ser frem til, at kaffe-grupperne igen kan samles.

- Meget har været sværere på grund af corona, og også frivillige kan miste modet. Vi er i gang med at løfte det igen.

Næste nyhed

Esbjerg sorterer madaffald

Forrige nyhed

”Der er simpelthen flere, som ønsker en almen bolig, end der er boliger”

Spørg os

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt