DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • FrivilligNyt
  • ”Der er et enormt uudnyttet potentiale for fællesskaber”
Tilbage 25.01.2021

”Der er et enormt uudnyttet potentiale for fællesskaber”

Michael Wulff, projektleder for Aktive fællesskaber, giver en status på, hvad projektet har bidraget med i løbet af de to år, det har eksisteret.

Tekst: Johnny Gudmand Foto: Johnny Gudmand og Julie Grothen

Da Aktive fællesskaber blev sat i søen den 1. januar 2019, var formålet klart. Projektet skulle teste behovet for fællesskaber og afprøve beboerengagementet for at skabe endnu større trivsel og tryghed i boligafdelingen. De to år har kastet mange gode erfaringer af sig, og aktive beboere er hjulpet på vej i flere boligafdelinger, men arbejdet er ikke færdigt.

- Aktive fællesskaber er blevet taget godt imod blandt beboere og bestyrelser, og vi har fået afprøvet nogle forskellige tilgange. Vi har fået et stort indblik i, hvad det kræver at skabe beboerengagement, og der er stadig et enormt uudnyttet potentiale for fællesskaber. Vi har for eksempel holdt forskellige kurser om, hvordan man starter nye fællesskaber, og hvordan man får flere til at deltage og bidrage. Vi har også afprøvet at samarbejde med foreningslivet og kommuner. Det vigtigste for os er, at vi har været med til at få fællesskab endnu mere på dagsordenen, fortæller projektleder Michael Wulff.

Indsatsen fortsætter

I løbet af de to år har Aktive fællesskaber været i berøring med over 120 boligafdelinger. Projektet blev støttet af VELUX FONDEN, og når støtten udløber ved udgangen af 2020, har DAB valgt at køre det videre selv.

- Vi har valgt at forsætte med indsatsen, både på grund af det store potentiale, og fordi fællesskab er så vigtigt. Beboerne vil gerne have flere fællesskaber, og det samme vil afdelings- og selskabsbestyrelser. Vi har kun lige taget hul på at uddanne fællesskabsambassadører, der skal understøtte de aktive beboere i boligafdelingerne, og vi har mange flere spændende initiativer på vej, forklarer projektlederen.

Flere skal med

Vive, Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, har undersøgt fællesskabet i de fleste boligafdelinger administreret af DAB, og nogle grupper er overrepræsenteret, mens andre er underrepræsenteret.

- Dem, der deltager, er primært kvinder, ældre og enlige. De, der ikke deltager, er typisk unge, børnefamilier og etniske minoriteter. Der er rig mulighed for, at vi kan arbejde videre for at få flere med, fortæller Michael Wulff.

Aktive fællesskaber har været i Lundtofteparken, Carlsro, Sønderpark og Vildtbanegård III og spurgt beboerne om, hvad de synes om fællesskabet, hvor de bor, om de deltager, og om der mangler noget for dem. Langt de fleste er tilfredse med, hvor de bor, og beboerne kan nemt komme på aktiviteter, som de synes mangler:

- Én ud af 10 beboere er frivillige. 30 procent kunne godt tænke sig at deltage i aktiviteter i boligafdelingen eller foreningslivet, og 25 procent kunne godt tænke sig at blive frivillige, hvis bare de blev spurgt, og her ligger også et kæmpe potentiale, siger Michael Wulff.

Kursen er sat

Målet med den næste periode i Aktive fællesskaber er at arbejde mere med, hvordan fællesskab bliver et fast punkt på dagsordenen i afdelingsbestyrelsen og at få afholdt kurser og forløb med flere afdelingsbestyrelser.

- Vi skal blive endnu bedre til at få flere med, for fællesskaber er vigtige for de liv, vi lever. Der er et kæmpe behov, som vi gerne vil understøtte. Mange føler sig ensomme og vil rigtig gerne være en del af et fællesskab. De synes, der mangler noget for dem, og det er de aktiviteter, vi skal finde frem til i den kommende tid. Vi har tidligere haft Claudia Hage ansat som projektmedarbejder, og hun er nu fastansat som fællesskabskonsulent som et led i den fortsatte indsats, forklarer Michael Wulff, der ser frem til at fortælle flere boligafdelinger om Aktive fællesskaber over en kop kaffe.

Et samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen i Carlsro, DGI og Aktive fællesskaber førte til altan-gymnastik.

Aktive fællesskaber har været med til at arrangere flere altankoncerter under corona-nedlukningen. Her i Rheumpark.

Aktive fællesskaber består af Claudia Hage, Yolande Glenton og Michael Wulff.

Beboere, Aktive fællesskaber og Ringsted Kommune har samarbejdet om en seniorcafé i Ringsted.

Næste nyhed

Til dig, der har været udsat for en voldsom hændelse

Forrige nyhed

Tips til at sikre et sundt indeklima

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt