"At arbejde som frivillig er en værdig måde at leve på"

- Som frivillig er jeg med til en masse foredrag og kurser, som giver mig en viden, jeg kan dele med andre, fortæller Sat Matsalou.

Tekst og foto: Johnny Gudmand

Da 43-årige Sat Matsalou kom til Danmark fra Republikken Congo for 15 år siden, havde han svært ved at finde venner. Nu hjælper han andre med at finde venner og fællesskab i International mandeklub, der holder til i et hus bag Kvaglund Kirke og har til formål at nedbryde etnocentrisme. Når tiden ikke bliver brugt på at planlægge arrangementer for deltagerne, er han besøgsven i et fængsel, en hjælpende hånd som patientstøtte på en psykiatrisk afdeling og på et sygehus samt mentor.

- At arbejde som frivillig er en værdig måde at leve på. Det kræver bare vilje, der er ingen krav. I det frivillige arbejde bliver jeg accepteret, som den jeg er, og for det, jeg har at give. Det frivillige arbejde er en stor del af min tilværelse. fortæller Sat Matsalou, der bor i Præstebakken, B’32.

Kulturmøder

I International mandeklub står den på fælles madlavning, udflugter og firmabesøg, og Sat Matsalou er en del af styregruppen. Alle er velkomne i klubben, og selvom den hører under kirken, er der intet religiøst i det.

- Vores formål er at give nye beboere i Esbjerg en god begyndelse, og vi er et mødested, hvor vi alle kommer med vores viden og kultur. Jeg kan sammenligne det med en lufthavn, hvor folk mødes på kryds og tværs. Da jeg kom til Danmark, havde jeg ikke så mange venner. Det har jeg i dag, og jeg hjælper andre med at lære nye mennesker at kende. Nogle af deltagerne kalder mig for ”ambassadør”, og vi kan give hinanden et kram eller grine, når vi mødes på gaden, forklarer Sat Matsalou, der har været med, siden klubben begyndte i 2013.

Får selv noget tilbage

Sat Matsalou holder af at være sammen med mennesker, og han kan ikke lide at kede sig. Dét er årsagerne til, at han har så stort et overskud til at være der for andre:

  - Der er mange, der har brug for en eller anden slags hjælp. Når mennesker siger tak eller giver mig et smil, er det nok for mig. Jeg behøver ikke løn. Som deltids kirketjener tjener jeg til huslejen og til tag over hovedet. Mere behøver jeg ikke. Jeg har valgt at arbejde som frivillig ved siden af jobbet som kirketjener, fordi jeg på den måde holder mig aktiv, positiv og undgår at blive sløv.

Mandeklubben giver deltagerne gode oplevelser. Nogle af dem bliver foreviget på en væg i klubbens hus. I klubben møder de hinanden med ”respekt, accept og åbenhed”.