Aktuelt
Foråret er over os, og derfor står DAB's landskabsarkitekter parat med idéer til afdelingens grønne områder.
Foråret er over os, og derfor står DAB's landskabsarkitekter parat med idéer til afdelingens grønne områder.
Vi giver gode råd om det grønne Efter en lang vinter er foråret over os, og vi får alle lyst til at bevæge os udenfor boligens varme stuer for at nyde forårsluften i de grønne fællesområder og opleve det nye planteliv spire frem. Men hvordan ser områderne ud? Er bevoksningerne blevet for tætte eller for store? Mangler der mere indbydende opholdsrum med blomsterflor og farver? Er legepladsen i dårlig forfatning? Eller savner I inspiration til at indrette de grønne områder på en ny måde?
Parat med rådgivning Vi er fire landskabsarkitekter i Landskabsgruppen, der står parat til at rådgive jer om den daglige drift. Vi kommer også gerne med idéer til, hvordan afdelingens grønne områder løbende kan gøres mere spændende, afvekslende og samtidig opfylde de behov og ønsker, som netop I har i jeres afdeling. I denne tid udfører DAB's Landskabsgruppe grønne gennemgange i de afdelinger, der har tegnet et grønt abonnement. De grønne gennemgange er en hjælp for ejendomsmesteren og bestyrelsen til at få skabt varierede grønne friarealer af høj kvalitet.
Et grønt abonnement omfatter: ·En grøn gennemgang i løbet af vækstsæsonen ·Et fyldigt referat af problemstillinger og løsningsforslag ·Telefonrådgivning året rundt
Landskabsgruppens overordnede opgave er, at rådgive afdelingerne med hensyn til fornyelse og vedligeholdelse af de grønne områder, så de fremstår frodige og indbydende, med spændende lege- og opholdsmuligheder for både børn og voksne. Én gang om året kommer en landskabsarkitekt fra landskabsgruppen på konsulentbesøg, hvor vi sammen med afdelingsbestyrelsen og ejendomsfunktionærerne gennemgår de grønne områder. Vi diskuterer afdelingens driftsproblemer og kommer med løsningsforslag.
Rådgivningen omfatter bl.a.: ·Græspleje - klipning, vertikalskæring, topdressing og eftersåning ·Hække - valg af hækplanter, klippetidspunkt og form ·Ukrudtsbekæmpelse - brug af barkflis, gasbrændere og andre miljøvenlige alternativer ·Køb af planter - kvalitetssikring og korrekt etablering ·Beplantning - valg af træer, buske og løgplanter, der skaber årstidsvariation ·Belægninger - valg af materialer og anlæggelse ·Legepladser - vedligeholdelse og valg af legeredskaber
Hvad koster et grønt abonnement? Det grønne abonnement er nøje tilpasset jeres afdeling. Prisen på abonnementet er 70-130 kr. pr. lejemål pr. år afhængig af hvor store jeres udearealer er. Hvis I mener, at I kunne få gavn af at tegne et grønt abonnement, kan I kontakte os på tlf. 77 32 05 02 eller på mail landskabsgruppen@dabbolig.dk . Vi kigger gerne forbi og kommer med en pris, som er tilpasset netop Jeres afdeling.
Af landskabsarkitekt Pernille Bertelsen
16.05.2007
Næste nyhed
En succesfuld renovering
Forrige nyhed
DAB fik ny formand
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar