Aktuelt
Birthe Nielsen, som har boet i Bytoften i Gladsaxe siden 1966, kigger tilbage på årene i boligafdelingen, som nu nærmer sig pensionsalderen.
Birthe Nielsen, som har boet i Bytoften i Gladsaxe siden 1966, kigger tilbage på årene i boligafdelingen, som nu nærmer sig pensionsalderen.
Vemodigt tilbageblik på livet i Bytoften &ndash Det har været dejligt at bo her i Bytoften. Jeg har aldrig fortrudt, at vi flyttede herud. Husene blev bygget til at kunne stå i 25 år. Nu er det snart 55 år siden. Jeg synes, at vores huse nu har nået pensionsalderen. Sådan fortæller Birthe Nielsen i en længere artikel om livet i Bytoften i gamle dage, som bringes i martsnummeret af DAB information. Man får et levende indtryk af, at livet ikke var helt nemt i boligafdelingen, før de første renoveringer, isoleringsarbejder og forbedringer fandt sted. &ndash Lejlighederne havde en hjørnekamin i stuen med riste til at fordele varmen til de tre værelser. Det var umuligt at varme lejligheden op. Ofte havde vi kun 17 grader i stuen. Vi gik med store støvler og trøjer indendørs, fortæller Birthe Nielsen. &ndash Det var dog ikke den rene jammer at bo i Bytoften. Vi havde en have, som børnene kunne lege i. Der var masser af udendørs areal, og da her boede mange børnefamilier, var der altid legekammerater. Vi var også nogle mødre, der mødtes til formiddagskaffe, når vi havde tid, og som passede hinandens børn. Flere familier har boet her i flere generationer. Børn, der er vokset op i Bytoften, er flyttet tilbage her til, da de selv stiftede familie, beretter Birthe Nielsen i sin historie, der giver et fint indtryk af, hvordan familien alligevel får det hele til at fungere trods startvanskelighederne. Bytoftens huse er løbende blevet renoveret og forbedret. Gavle og facader er blevet isoleret. Der er blevet indlagt centralvarme, og mange beboere har selv betalt for at få sat nyt køkken ind. Der er kommet nye tagvinduer, der selv lukker, hvis det bliver regnvejr, ligesom der nu er moderne vaskeri. &ndash Det er vemodigt at skulle pakke sit hjem sammen efter så mange år. Men alt har sin tid, og jeg glæder mig til at kunne flytte ind i en moderne, tidssvarende bolig, slutter Birthe Nielsen.
Læs hele Birthe Nielsens historie i martsnummeret af DAB information
29.jan.2010/neg
Næste nyhed
Mere end 3000 rotter
Forrige nyhed