Aktuelt
I Lolland almennyttige Boligselskab forsøger man at skåne beboerne for yderligere huslejestigninger.
I Lolland almennyttige Boligselskab forsøger man at skåne beboerne for yderligere huslejestigninger. Velvilje over for nedrivning Både Lolland Kommune og Landsbyggefonden er velvillige over for Lolland almennyttige Boligselskabs ønske om at rive en blok i Kongeleddet ned. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende i den forløbne weekend. Landsbyggefonden har ikke givet endeligt tilsagn om støtte, men meddelt at på baggrund af hidtidig praksis, kan der forventes tilsagn om støtte på 26 millioner i 2013 eller senere. Senere i denne måned vil Landsbyggefonden besøge Kongeleddet, fortæller formand for Lolland almennyttige Boligselskab, Helen Siegvardsen, som selv bor i afdelingen. Her håber man nemlig på en hurtigere afgørelse idet mellem 15 og 25 ledige lejemål i afdelingen årligt giver et tab på over en million kroner. Nedrivning af den ene boligblok skulle gerne rette op på dette.
Vil skåne beboerne Selskabet ønsker ikke at lægge flere udgifter på beboerne, som via huslejen kommer til at dække de ledige lejemål. Fra boligselskabets side prøver man også at holde øje med flytninger i nattens mulm og mørke. Får man ikke nøglen ved fraflytning, kommer der nemlig til at gå lang tid inden man kan få renoveret og udlejet den fraflyttede lejlighed igen. En udlejning af fem lejligheder til asylfamilier gennem Røde Kors har skabt en midlertidig forbedring i udlejningssituationen. &ndash Det er dog på kort sigt, udtaler Helen Siegvardsen. 12.apr.2010/jpr
Næste nyhed
Miljøvenlig forårsrengøring i Carlshøj
Forrige nyhed