Aktuelt
DAB er medarrangør af en international konference om byudvikling, der ledes af John Hopkins Institute for Policy Studies i Baltimore, USA. 36 deltagere fra 15 lande studerer og diskuterer boligpolitik, byudvikling og velfærd i Skandinavien.
DAB er medarrangør af en international konference om byudvikling, der ledes af John Hopkins Institute for Policy Studies i Baltimore, USA. 36 deltagere fra 15 lande studerer og diskuterer boligpolitik, byudvikling og velfærd i Skandinavien. Velfærdssamfundet møder markedskræfterne - International boligkonference i København
Konferencen besøgte nye boligområder både i Sverige og på denne side øresund, blandt andet ørestaden, Bispebjerg Bakke og Virumgaard. Mandag mødtes forsamlingen i H.C. Andersenslottet i Tivoli til en dags oplæg og diskussioner med danske og svenske boligfolk.
Centerleder og forskningschefHans Kristensen fra Center for bolig og velfærd, Real Dania Forskning, gav et historisk rids af udviklingen i Skandinavien, medens Bent Madsen, vicedirektør i Boligselskabernes Landsforening fortalte om den almene boligsektor i Danmark. Danmark er i front, men bruger også flere offentlige midler end nogen af de lande vi sammenligner os med, sagde Bent Madsen, BL. Annika Von Scheele drog paraller til de seneste års udvikling i Sverige. Professor og leder af John Hopkins Institute i Baltimore, Sandee Newman supplerede med et indlæg om den aktuelle situation i USA.
Den skandinaviske model er inspirerende Sandee Newmann er chef for The International Urban Fellows Association, der afholder konferencen: -Der er meget vi kan lære af hinanden. Vi vil gerne vide, hvad I gør i Skandinavien, fordi I har en høj grad af velfærd. Alle står overfor udfordringerne, og vi vil alle sammen have fordele af en bedre forståelse for den måde, I griber problemerne an på. Der synes at være en mere stabil udvikling i de skandinaviske lande, sammenlignet med USA, og så er der en større tradition for at beboerne deltager aktivt.
Vi kan lære meget i Danmark Amador Ferrer er arkitekt og kommer fra Barcelona. Han arbejder med byudvikling, og mener, der er mange spændende løsninger både på den danske og svenske side af øresund. Carmen Ruiz fra Barcelona arbejder med økonomi og boligpolitik på University Abat Oliba i Barcelona og hun er især begejstret for den danske model og beboernes aktive deltagelse i beslutningerne, som slet ikke kendes på samme måde i Spanien.
Konferencens sidste to dage har udvikling og revitalisering af forstæderne som tema, inden deltagerne igen spredes for alle vinde. In English
11. juni 2008 / nck
Næste nyhed
Sct. Olaiparken i Sommerland
Forrige nyhed