Aktuelt
Nyt beboerhus med motionscenter og madklub skal styrke fællesskabet mellem beboerne. Caféen åbnede i weekenden
Nyt beboerhus med motionscenter og madklub skal styrke fællesskabet mellem beboerne. Caféen åbnede i weekenden Værebro Park - på vej med nyt beboerhus Der var æbleskiver og pebernødder. Julestjerner, saftevand og røde lys. Jo, julehyggen havde også fundet vej til Værebro Park ved København i søndags, hvor alle beboere var inviteret til åbningen af afdelingens nye café. En café som i løbet af næste år skal udvikle sig til et helt nyt beboerhus. Og mange kiggede nysgerrigt forbi.
- Jeg håber jo, at vi i dag kan finde nogle, som har lyst til at være med i styregruppen for vores kommende beboerhus, sagde Leon Friis Jørgensen, der er formand for afdelingsbestyrelsen. Det er allerede nu fastlagt, at det nye beboerhus kommer til at huse et motionscenter og en madklub for enlige.
- Men alt er jo muligt. Jeg ved også, at flere foreninger har lyst til at lægge beslag på lokaler. Jeg håber også de unge vil se en mulighed i det nye beboerhus, sagde afdelingsformanden. Vi skal skabe rammerne Ved et af bordene i cafeen står familien Willumsen, der består af mor Annette og børnene Anna og Kasper. De har boet i Værebro Park i 18 år.
- Det er en god idé med caféen. Det har vi savnet. Vi har det godt med vores naboer, men vi kunne godt tænke os at lære dem bedre at kende &ndash det kan vi her i det nye hus, siger Annette. Anna og Kasper glæder sig specielt til muligheden for at træne i deres eget motionscenter.
- Det er megagodt. Jeg tror også, at jeg vil hænge ud her i stedet for at sidde oppe i lejligheden, siger Kasper. I et andet lokale sidder Ali Imran med sin familie. Han er også aktiv i afdelingsbestyrelsen og har boet i Værebro Park i otte år.
- Vi skal komme hinanden mere ved. Som afdelingsbestyrelse skal vi skabe rammerne, og det gør vi med beboerhuset her. Vores mål er, at det skal være udgiftsneutralt -og altså ikke blive en ekstra omkostning, der skal lægges på huslejen. Men jeg tror, at man kommer til at betale et symbolsk beløb for at bruge motionscentret, siger han.
Billedtekst Afdelingsformand Leon Friis Jørgensen, med den røde kasket, bød velkommen fra køkkenet.
4.dec.2013/kwb
Næste nyhed
Nedrivning i Kongeleddet godkendt
Forrige nyhed