Aktuelt

Utilfredshed med regeringsaftalen Redegørelsen for den aktuelle boligpolitiske situation på bestyrelseskonferencen havde bestyrelsen lagt i hænderne på Børge Jensen, og han lagde ikke skjul på, at vi er utilfredse med indholdet af den aftale, regeringen fredag indgik med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Børge Jensen sagde bl.a.: "BL's reaktion på den aftale om det almene byggeri, der blev indgået i går, kan man læse i en pressemeddelelse, BL udsendte i dag. Overskriften var: Bedre end frygtet, men langt fra godt. Det er efter min opfattelse slet ikke godt nok, sagde Børge Jensen: Det er stadig utilgiveligt, at staten &ldquorøver vores penge". Vi betaler ikke til Landsbyggefonden for at forbedre statens budget, og aftalen har i virkeligheden ikke nedsat fondens bidrag til statskassen. Kun formindsket det antal år, hvor fonden skal betale til staten. Allerede efter 2006 skal de fremtidige betalinger aftales igen. Sidste gang tog staten 5,7 mia. kr. I alt har staten altså taget 8 mia. kr. Det groteske er, at de fleste penge er gået til ældre- og plejeboliger. Oveni kommer, at pengene slet ikke er til stede i kassen. Regeringen har altså disponeret over en væsentlig del af indbetalingerne over de næste 30 år. Hvem er det så, der betaler, og hvor kommer de i alt 8 mia. kr. fra? Det er det omvendte Robin Hood princip. Dem, der har dårligst råd, skal betale gildet. BL beregner, at de almene beboere betaler ca. 8.000 kr. i gennemsnit om året, men det er ikke de tal, jeg kender. Sammenligner vi betalingerne fra Bredalsparken - hvor jeg kommer fra, og som er opført i 50'erne - med Torstorp i Taastrup, der er væsentligt yngre, kan enhver se hvor grotesk, det er. I Bredalsparken, der har den laveste husleje, kommer beboerne til at bidrage med knap 3.000 kr. om året til Landsbyggefonden - i Torstorp, hvor huslejen er væsentligt højere, vil beboerne komme til at bidrage med godt 30.000 kr. pr. bolig! Det er uholdbart, og det må der gøres noget ved. De, der er dårligt stillede og har den højeste husleje, kommer til at betale gildet. Det er ikke rimeligt. Alligevel et lille lettelsens suk "Jeg drager alligevel samtidig et lille lettelsens suk, fordi dispositionsfonden i selskaberne ikke bliver rørt", sagde Børge Jensen: &ldquoDen bliver skånet i 2005 og 2006, så derfor bliver der kun &ldquorøvet 2,1 mia. kr. fra Landsbyggefonden. Når forligspartierne skal argumentere for, at de tager mere end 2 mia. kr. af vores penge, hænger de deres hat op på Kanslergadeforliget, som blev indgået for over 70 år siden, og som fastlagde princippet om, at den almene sektor skal være selvfinansierende. Det er lidt tyndt, synes jeg. Der er vist ikke andre sammenhænge, hvor regeringen henviser til idéer, der er mere end 70 år gamle. Nybyggeri er en samfundsopgave &ldquoDe 2,1 mia. kr. skal bruges til nybyggeri i 2005 og 2006, og vi skal betale, fordi staten skal spare penge, fortsatte Børge Jensen: &ldquoI TV avisen i går gennemgik studieværten rækken af forlig og aftaler i forbindelse med finansloven, som skal færdigforhandles i denne weekend. Kulturen skulle have 600 mio. kr. Men er det kun dem, der går i Det Kongelige Teater, der skal betale de mange penge? Nej. Det skal alle danskere. Der er også indgået en aftale om nye togskinner i Danmark. Hvem skal betale dem? Er det kun dem, der kører med toget? Nej, det skal alle danskere. Og så var der &ldquovores forlig om 2,1 mia. kr. til nybyggeri. Dem skal alle danskere ikke betale. Det skal kun beboerne i de almene boliger. Det sagde de ikke i TV-avisen. Flere penge til renovering og ghettoer "Aftalen indeholder også en række andre punkter: Beløbet til renovering i 2005-06 er forhøjet fra 1,5 til 2,1 mia. kr. Indsatsen mod ghettoisering fylder temmelig meget i aftalen. Det gælder både den sociale og forebyggende indsats, nedsættelse af huslejen og en række andre tiltag. Det er udmærket, men igen er det kun den almene familie Jensen, der skal betale. Hvorfor skal familien i andelsboligen og i ejerboligen ikke betale?" Der bliver også mulighed for at sælge boliger i de belastede boligområder på ændrede vilkår. Der skal blandt andet være mulighed for at udvælge særlige købere. Lidt positivt er det, at indtægterne fra salgene får lov til at blive i boligafdelingen, og at både boligafdelingen, boligselskabet og kommunen skal være enige om at sælge boligerne. Der skal også være mulighed for at nedrive boliger, hvis det er nødvendigt, og boligerne skal kunne gøres flexible. Endelig indebærer aftalen, bestmmelserne om sideaktiviteter skal ajourføres for at sikre en smidig og effektiv drift. Det er et spørgsmål, som vi i DAB har lagt stor vægt på. Udvalg skal diskutere fremtiden Endelig indeholder aftalen et punkt om, at der skal nedsættes et udvalg til at fortage et udredningsarbejde og gennemdrøfte den almene sektors situation samt pege på fornyelser. Det er godt, det har vi efterlyst, men man bliver ikke så optimistisk, når man læser dette i udvalgets kommissorium: På grundlag af udredningsarbejdet drøftes den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler med aftalepartierne med henblik på at indgå en længerevarende aftale. Det er et lukket udvalg, et embedsmandsudvalg, men der nedsættes en følgegruppe hvor kommuner og BL vil være repræsenteret. Børge Jensen sluttede: "Det er min og DAB's opfattelse, at den almene sektor i fremtiden vil klare sig langt bedre, hvis vi fik lov til klare os selv. Vi skulle naturligvis have lov til at beholde pengene i landsbyggefonden og anvende nogen af dem til nybyggeri. Uden lovgivningens og vejledningernes mange detaljerede bestemmelser, og de snærende bånd vi i dag arbejder under, ville vi være bedre rustet til at løse de opgaver, som samfundet forventer, at vi skal løse. 23.11.2005