Aktuelt
Når mørket falder på, kan man for alvor vurdere, om boligafdelingernes udendørsbelysning fungerer ordentligt. Derfor fik Torpgården i Herfølge foretaget sit tryghedseftersyn både før og efter solnedgang .
Når mørket falder på, kan man for alvor vurdere, om boligafdelingernes udendørsbelysning fungerer ordentligt. Derfor fik Torpgården i Herfølge foretaget sit tryghedseftersyn både før og efter solnedgang .
Tryghedseftersyn i tusmørketimen Køge almennyttige Boligselskab har besluttet at give samtlige af deres 16 afdelinger et tryghedseftersyn. Tre afdelinger er allerede blevet efterset, og resten følger til efteråret. Torpgården, som er en af de 16 afdelinger, er en pæn og meget rolig afdeling. Den næsten landlige beliggenhed medvirker til at holde de store problemer på afstand. Men derfor kan man nu alligevel finde et par detaljer, som kan forbedre beboernes tryghed. Da Marianne Alsing fra DAB's landskabsgruppe og inspektør Jimmi Pedersen mødtes med afdelingsformand Svend Erik Jensen, afdelingsbestyrelsesmedlem Carl Erik Jensen og ejendomsmester Jan Riis til tryghedseftersyn, blev især valget af udendørs lamper og deres placering diskuteret. De lavtsiddende skotlamper kunne nogle steder med fordel erstattes med højtsiddende parklamper, kunne DAB's Marianne Alsing konstatere efter to timers gennemgang af afdelingen. For eksempel på parkeringspladserne, der kunne virke lidt dunkle. Ejendomsmester Jan Riis er godt bekendt med, at valget af lamper i afdelingen ikke er det bedste. &ndash Men det er jo hele tiden en balancegang. For hvis vi sætter lamperne højere op, så klager folk over, at de får for meget lys ind i deres stuer, fortæller han. Repræsentanterne fra Torpgården fik også lejlighed til at vise et par hjørner frem, som de godt vidste, kunne belyses bedre. Her fik de gode råd af DAB's Marianne Alsing til forbedringer. Tryghedseftersynet blev med vilje foretaget omkring skumringstimen, så der både var mulighed for at se afdelingen i dagslys, og efter at mørket var faldet på. Afdelingsformand Svend Erik Jensen var tilfreds med det grundige tryghedseftersyn. &ndash Jeg synes, det er fornuftigt. Det er en god idé, for der er måske nogle ting, man ikke lige selv er klar over, men som man bliver opmærksom på, når der som her kommer nogen og fortæller om det, sagde Svend Erik Jensen. Resultaterne fra tryghedseftersynet bliver nu bearbejdet hos DAB og senere forelagt Torpgårdens afdelingsbestyrelse, som så kan tage stilling til, om man vil se nærmere på nogle af de ting, som rapporten fremhæver. 14.apr.2010/neg
billedtekst: Belysningen vurderes på stier og pladser. Fra venstre afdelingsformand Svend Erik Jensen, inspektør Jimmi Pedersen, ejendomsmester Jan Friis og Marianne Alsing fra DAB's landskabsgruppe .
Næste nyhed
Velvilje over for nedrivning
Forrige nyhed
Fup-firmaer målretter salgsfremstød mod ejendomskontorer
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar