Aktuelt
Borgmester og formand for Ballerup almennyttige Boligselskab lagde i fællesskab en utraditionel grundsten til nyt byggeri i Måløv.
Borgmester og formand for Ballerup almennyttige Boligselskab lagde i fællesskab en utraditionel grundsten til nyt byggeri i Måløv.
Tidskapsel indstøbt i fundament til nyt byggeri Tidens penge og et eksemplar af dagens Ballerupbladet. Det var indholdet i den tidskapsel, der som en moderne version af en grundsten blev støbt ind i fundamentet, da der tirsdag d. 21. juni var grundstensnedlæggelse til 35 almene familieboliger i Måløv. - Det er et meget spændende projekt, som vi blev præsenteret for for snart et år siden, sagde borgmester i Ballerup Kommune, Ove E. Dalsgaard, i sin tale. I fællesskab med formand for Ballerup almennyttige Boligselskab, Werner Jensen, stod borgmesteren for nedsænkning af den utraditionelle grundsten.
Det kommende byggeri kommer til at ligge ved siden af et hospice tegnet af Henning Larsen, og i det hele taget bugner området omkring Måløv af ambitiøst nybyggeri. - Vi prøver at have alle mulige boformer repræsenteret i området, og vi stiller krav til boligerne, forklarede borgmesteren. Vi valgte projektet, fordi det på fineste vis lever op til de krav om rumindretning, bæredygtighed og flot arkitektur, som vi har stillet for nybyggeri i Måløv-området. Byggeriet opføres som certificerede passivhuse, og boligerne bliver tildelt indeklimamærket. Bebyggelsen får dermed en ekstremt høj varmeisolering af klimaskærmen og vil samtidig kunne udnytte solens indstråling. Supplerende opvarmning og varmt brugsvand forsynes af varmepumper og solfangere.
Billedetekst: Borgmester Ove E. Dalsgaard (t.h.) og formand for Ballerup almennyttige Boligselskab, Werner Jensen, nedsænker tidskapslen i fundamentet til 35 nye almene familieboliger.
22.jun.2011/mtk
Næste nyhed
Løvekær i Hornsherred almennyttige Boligselskab indvier flagstang
Forrige nyhed
Start din egen klub
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar