Aktuelt
DAB havde rammeaftaler om rådgivning og bistand ved nybyggeri og renoveringer i udbud. I mandags klokken 12 udløb fristen.
DAB havde rammeaftaler om rådgivning og bistand ved nybyggeri og renoveringer i udbud. I mandags klokken 12 udløb fristen.
Tårnhøje bunker af ansøgninger om rammeaftaler Normalt bliver det lille lokale på øverste etage i DAB-huset brugt som legerum, hvis nogle af DAB's medarbejdere har børn med. Men for tiden ser der meget anderledes ud i lokalet, og børn vil nok hurtigt begynde at kede sig derinde. Nu står der nemlig tårnhøje bunker af pakker, som indeholder ringbind. Disse ringbind er ansøgninger om at få lov til at rådgive ved nybyggeri og renoveringer. Det er DAB's chefjurist Lene B. Rasmussen og juristerne Mette Hansen og Frederik Brintow, som skal kigge ansøgningerne igennem, og de er glade for, at der er kommet så mange. - Vi har brug for mange rammeaftaler, så vi havde da håbet, at rummet ville være godt fyldt op, siger Lene B. Rasmussen Det er også mange forskellige rammeaftaler, som skal på plads. Aftalerne skal gælde for henholdsvis nybyggerier og renoveringer de næste fire år. Derudover skal der være forskellige aftaler for henholdsvis Jylland og øerne, og så er aftalerne delt op i tre kategorier &ndash en til små udgifter til renoveringer eller nybyggerier, en til mellemstore udgifter, og en til store udgifter. Der bliver lavet rammeaftaler med flere ansøgere for hver kategori, så derfor skal der laves omkring 60 aftaler. Lige nu vurderer juristerne, at der er 150 til 200 ansøgninger, så der er en del, de skal have læst igennem, før de kan vælge de endelige rammeaftaler ud. 28.nov.2012/tsa Billedtekst: Der er nok at gå i gang med for Lene B. Rasmussen (tv) og Mette Hansen.
Næste nyhed
Det bliver billigere for kommuner at bygge almene boliger
Forrige nyhed