Aktuelt
Der var stor dækning fra den lokale presse, da Lolland almennyttige Boligselskab holdt rejsegilde for 12 nye ældreboliger i Rødbyhavn.
Der var stor dækning fra den lokale presse, da Lolland almennyttige Boligselskab holdt rejsegilde for 12 nye ældreboliger i Rødbyhavn. Stor lokal interesse for nye ældreboliger Både lokal-TV, det lokale dagblad og den lokale ugeavis var mødt op, da Lolland almene Boligselskab den 8. marts holdt rejsegilde på 12 ældreboliger i Rødbyhavn. De 12 ældreboliger bliver bygget i to blokke med gule facadesten og store skrå tage med sorte sten. Der bliver fire toværelsers og otte treværelsers lejligheder.
Netop det, at der er så mange treværelsers lejligheder, viste fremsynethed og fik stor ros af borgmester Stig Vestergaard, Lollands Kommune, som glædede sig til at komme igen, når byggeriet står færdigt til september.
Lokalt initiativ
Initiativtageren til byggeriet, der er planlagt i tæt samarbejde med repræsentanter fra Rødby Kommune og DAB, er egentlig den lokale socialdemokratiske forening, hvis tidligere formand Leif Erik Nielsen, kaldet Luffe udtrykte sin glæde over, at de ældre kunne se, at der sker noget.
-Nu mangler vi bare at imødekomme de mange, der henvender sig for at få en bolig her, så de kan blive visiteret, og at de kan vide, hvilke kriterier, der er for at blive anvist, sagde han.
Formanden for Lolland almene Boligselskab, Helen Siegvardsen konstaterede, at intet, udover byggeriet er, som da man startede. Både kommunen og boligselskabet er blevet sammenlagt. Hun oplyste, at licitationen havde vist sig at blive en million kroner dyrere, end beregnet, så der har måttet spares.
-Vi lavede en prioriteret liste, så vi eventuelt kunne tilbagekøbe besparelserne, hvis der blev mulighed for det, og det er der. Vi kan tilbagekøbe det meste. Rigtig mange ældre i Rødbyhavn har ønsket disse boliger i mange år, så jeg siger tak til alle for indsatsen, sagde hun.
Håber på fejlfrit byggeri
Vicedirektør Uffe Kjær, DAB, sammenlignede tiden, da Fugleflugtslinien blev etableret i 1963, med i dag, hvor det ser ud til at Fehmeren-forbindelsen bliver en realitet. Den gang byggede DAB meget i området bl.a. Syltholmparken og Kongeleddet, og nu viser kommunen, at den igen vil gøre en forskel med disse ældreboliger. Vi har bygget en del i det fri og det grønne, men når mobiliteten bliver dårligere, vil de ældre gerne ind og bo centralt, og det kommer de til her, sagde han og rettede en tak til rådgivere, arkitekt og håndværkere med det håb, at byggeriet bliver leveret fejlfrit.
10.03.2007
Næste nyhed
DAB nyhedsbrev nr. 2 - 2007
Forrige nyhed
Skulle lirkes på plads
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar