Aktuelt
Som ét af de første boligselskaber i kommunen har Skælskør Boligselskab nu introduceret solenergi som kilde til strøm. Det vil både gavne miljøet og bundlinjen.
Som ét af de første boligselskaber i kommunen har Skælskør Boligselskab nu introduceret solenergi som kilde til strøm. Det vil både gavne miljøet og bundlinjen.
Solskinsbyen samler solceller Skælskør er i vide kredse kendt som Solskinsbyen, fordi solen statistisk set begunstiger den med væsentligt flere solskinstimer end gennemsnittet for danske byer. Så man kan vel næppe finde et mere oplagt sted at opsætte solcelleanlæg for netop at udnytte solens kraft til at skabe energi.
Sådan tænkte bestyrelsen for Skælskør Boligselskab, der for nyligt har indkøbt to moderne solcelleanlæg til selskabets afdeling 14. Det skal forsyne afdelingens vaskeri med strøm.
- Vi vil gerne sende et signal til både beboerne og Slagelse Kommune om, at vi tror på grøn energi og føler et ansvar for at passe på miljøet, siger Jan Kjærgaard, der er formand for Skælskør Boligselskab. Kun begyndelsen Vaskeriet er stort og det har gennem flere år været en belastning for afdelingen, fordi antallet af brugere ikke svarer til kapaciteten. Med strømmen fra solcelleanlægget vil ekstraudgifterne på sigt blive dækket ind &ndash og lidt til.
- Jeg er stolt af, at vi på den måde både kan spare penge og gøre noget godt for miljøet, siger Hans Christian Pedersen, der er formand for afdeling 14.
Solcelleanlæggene blev etableret i det tidlige efterår og har siden kørt uden problemer. De er af den monokrystalliske type og har kostet 260.000 kroner.
Skælskør Boligselskab er blandt de første i Slagelse Kommune til at introducere solenergi og formand Jan Kjærgaard håber, at afdeling 14's anlæg blot er begyndelsen.
- Vi ser det som et testanlæg og tænker allerede solenergi ind i flere af vores andre afdelinger. Naturligvis skal planerne godkendes af beboerne, men der lader til at være rigtig stor opbakning til den grønne vej, siger han.
Billedtekst: Ejendomsmester Per Jensen (tv) og afdelingsformand Hans Christian Pedersen viser afdeling 14's nye solcellepaneler frem.
10.dec.2012/tst og sst
Næste nyhed
EAB og Gjesingparken modtager fornem renoveringspris
Forrige nyhed