Aktuelt
Sønderpark i Ringsted får 2,2 millioner kroner af Landsbyggefonden.
Sønderpark i Ringsted får 2,2 millioner kroner af Landsbyggefonden. Sønderpark får 2,2 millioner Afdeling Sønderpark i Ringsted Boligselskab var med på modtagerlisten, da Landsbyggefonden for nylig uddelte 600 millioner kroner til boligsociale formål i den almene sektor. Alt i alt har Sønderpark nu fået lovning på 2.280.000 kroner mod en medfinansiering på 760.000 kr. til at forbedre forholdene for børn og unge. - Vi blev meget glade. Vi vidste jo intet og har lige holdt vores første møde om fremtiden, fortæller en glad afdelingsformand Flemming Laibjørn.
- Jeg blev jublende glad. Det var en dejlig dag, da vi fik beskeden, tilføjer næstformand Maher El-Khatib, som er manden bag aktivitetsplanerne i Sønderpark.
Maher El-Khatib har arbejdet i Dansk Flygtningehjælp og er meget interesseret i at arbejde med integration. Så da han for nogle år siden blev stemt ind i bestyrelsen kom der skub i sagerne for at hjælpe Sønderpark væk fra kursen mod ghettoisering. En succesfuld Internetcafé og lektiecafé var begyndelsen, men der skal mere til.
- Min bekymring går på vores børn og unge, som skal have nogle tilbud. Området skal løftes og nogle må tage ansvar, så jeg gik til vores formand med nogle idéer, fortæller Maher El-Khatib
- Vi kan se, at hvis vi ikke gør en indsats nu, får vi seriøse problemer i fremtiden. Der er en stigende tendens til, at vores børn og unge ikke får de oplevelser, de skal have. De keder sig og nogle laver møg. Vi skal forhindre, at det ender i problemer, siger formanden Flemming Laibjørn.
02.11.2006
Næste nyhed
DAB nyhedsbrev nr. 9 - 2006
Forrige nyhed